Читать книгу Kriminalitet og illegale rusmidler - Группа авторов - Страница 14

Artiklen har givet et bud på tre centrale afvigelsessociologiske teorier og analytiske perspektiver: funktion, betydning og magt. Jeg har således fokuseret på den funktion, afvigelse og rusmiddelproblematikker kan tjene i forhold til samfundets normative sammenhæng. I den forbindelse er det blevet foreslået, at en ret portion afvigelse er normalt, uundgåeligt og endda sundt for et samfund, hvorfor det bliver vigtigt at sikre, at de samfundsmæssige reaktioner på afvigelse og herunder narkotikarelateret kriminalitet står mål med den funktion, de tjener. Spørgsmålet bliver, hvilke typer af handlinger der skal anråbes som værende afvigende, og derefter at sikre, at reaktionerne er passende. Studiet af betydningsskabelse var rammen om det andet perspektiv: symbolsk interaktionisme. Afvigelse er i denne optik ikke en egenskab ved en handling, men er resultatet af en stemplingsproces. Centralt inden for denne retning er, hvordan mennesker agerer med – internaliserer, udvikler strategier, modsætter sig, forandrer – vigtige samfundsmæssige afvigelseskategorier. Kunsten bliver i forlængelse heraf at vurdere, i hvilken grad afvigelse udelukkende følger af en stempling, eller hvorvidt afvigeridentiteter mere eller mindre bevidst søges og afprøves af personer ud fra egne personlige motiver. Den sidste retning rettede fokus eksplicit mod magtaspekter i samfundet, både den synlige og den usynlige magt. De magtforhold, der implicit antydes i den symbolske interaktionismes fokus på kategorisering, blev her gjort eksplicitte og knyttet an til en generel teori om samfundet og viste videre, hvordan en moralsk panik kan forstærke og udnytte afvigerkategorier. Endvidere fastslog analyserne af den usynlige magt, at velmenende initiativer som fx behandling af stofmisbrugere faktisk kan medproducere en vis styring og begrænsning af de mennesker, man retter initiativer mod, netop fordi deres væren og udsyn indrammes af statslige intentioner, kategoriseringer og handlingsanvisninger.

Ingen af retningerne kan stå alene, men ved hjælp af de tre perspektiver har man et stærkt udgangspunkt for at vurdere offentlige narkotikadiskurser, politiske tiltag samt rusmiddelforskning.