Читать книгу Mobning - Helle Rabol Hansen - Страница 3

På bunkermuseet ved Klitmøller på den jyske vestkyst står jeg en junidag i 2017 og ser på et fotografi, der er efterladt af værnemagten, og som nu er udstillet i en montre. Friedrich Meisenkothen. Han var 17 år, da han tog sit eget liv i bunkeren. Friedrich blev ”mobbet groft”, lyder ordene i teksten under fotografiet. Billedteksten byder også på en forklaring. Friedrich blev mobbet, fordi han bar briller og var spinkel. Han lignede ikke idealet for en tysk soldat.

Jeg kigger lige ind i Friedrichs øjne på det sort/hvide foto. Det viser en alvorlig dreng med kæmmet hår og iklædt et fint presset jakkesæt. Det er ikke voksne øjne, der kigger tilbage, men et barns øjne. Jeg tillader mig at gentolke og omtolke. Friedrich blev ikke mobbet, fordi han var lille og bar briller, men det blev måske det oplagte at mobbe ham med. En lille omformulering af sætningen med en stor forandring i forståelserne af, hvad der ligger bag.

Det er langtfra ualmindeligt, at samfundet har placeret årsagen til mobning på ofrets side. Vores fokus har været rettet mod de mangler eller fejl hos en person, der kan udløse udstødelse. Vores retorik har været i overensstemmelse med ideen om, at ikke alle individer i en flok passer ind i det, vi opfatter som det almindelige eller det ’normale’. At være som de andre i gruppen er normen, den, der er udstødt, opfattes med et sociokulturelt udtryk som ’den anden’.

Det mest afgørende ved nyere mobbeforskning er, at den udfordrer den ensidige skyldsudpegning af ofret eller af udøveren og ser bag om eller uden om individet og ind i fællesskaberne. I den forstand er det en analytisk tilgang, der hjælper os til at forstå og få blik for, hvad mobning er for et fænomen.

For det er nemlig ikke alle fællesskaber, der producerer den form for ekstrem eksklusion, vi har valgt at kalde mobning. Og forskelle på fællesskaber kan give os viden om, hvornår og hvorfor et ’vi’ tipper til at udvikle systematiske udstødelsesprocesser, hvor der i stedet bliver tale om et ’dem’ og et ’os’. Den viden har i nyere tid reformeret og gentolket begrebet skolemobning, og jeg tager nu læserne med igennem en genfortællingsproces. Hvor kommer mobbeforskningen fra, hvor er den på vej hen, og hvad kan lærere bruge den til, når de møder mobning i skolen?