Читать книгу Mobning - Helle Rabol Hansen - Страница 6

De kvantitative skolebørnsundersøgelser, der er en del af det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children blandt 11-, 13- og 15-årige, viser klare sammenhænge mellem børn, der oplever mobning og mistrivsel. Børn, der bliver mobbet, har flere sygedage, flere psykosomatiske lidelser og mere generel livslede end børn, der ikke bliver mobbet. Når vi tager højde for, om der er andre sammenfald på spil hos disse elever – det kunne være økonomi, geografi og familiære forhold – så er mobningen i disse undersøgelser det eneste fællestræk.

Kvalitative studier af skolemiljøer med mobning peger ligeledes på, at der for ofrene ofte følger stor afmægtighed, ulykkelighed, vrede og sorg. Det er alt sammen fund, der fortæller os, at den form for udstødelsesproces kan erkendes og kategoriseres med sin egen betegnelse: mobning.

Men hvordan kan vi forstå og erkende et fænomen, hvis ord i den grad er blevet en flydende betegner? Ordet og vores forståelse af det tager farve efter situationer, magtforhandlinger og lokale forhold og historier. For mobbeformer følger langtfra bestemte eller faste standarder, der kan sættes på model.

Alligevel kan vi vælge at gå med begrebet. Eller vi kan gå imod det, tvivle på det, opløse det, dekonstruere det eller bytte det ud med andre betegnelser, som vi mener er mere rammende. Jeg har valgt at gå med.

Mobning kan erkendes, og mobningens mekanismer kan analyseres. Jeg går med begrebet i viden om, at definitioner altid er en del af den tid, de bliver til i, og derfor kan udfordres på retorikken og rækkevidden. Jeg går med, fordi mange års indsamling af mobbestof efterlader målbare spor og mønstre, der er værd at fæstne sig ved. Der kan trædes ned i sporene. Og det er, hvad jeg har gjort sammen med mine kolleger på Aarhus Universitet gennem mange år. Vi har set, hvordan fænomenet mobning producerer udstødelsesmekanismer, der definerer, hvem der er udenfor, og hvem der er inden for det etablerede fællesskab.

Der er også en anden årsag til, at jeg har valgt at gå med begrebet. Det ser nemlig ud til, at det ikke hjælper ofrene for mobning, at vi undlader at give et navn til den ekstreme form for udstødelse, der kan udvikle sig inden for et fællesskab. ’Inden for’ indikerer noget vigtigt. For mobning er et fænomen, hvor mennesker udstødes fra et fællesskab af ’deres egne’. Egne forstået som kolleger, holdkammerater, klassekammerater eller andre i en gruppe, som vi har et fællesskab med på det samme sted og med samme virke. På jobbet, i skolen, fritidsordningen eller sportsklubben. For eksempel.

Men som det gælder for alle fænomener, der rammer individuelt, men udvikles socialt, betyder det naturligvis ikke, at det er et enkelt og let stykke udredningsarbejde at finde ud af, hvorfor mobningen opstår. Eller at det er ligetil at forebygge den.