Читать книгу Som dig selv - Svend Andersen - Страница 44

I sit første brev til menigheden i Korinth sammenfatter Paulus, hvad der for ham er kernen i det kristne evangelium: at Kristus døde for vore synder; at han opstod på tredie dag; at han blev set af Peter og disciplene, derefter af flere andre og sidst af Paulus selv (1 Kor 15,3-8). Det er vigtigt, at Paulus siger »Kristus« og ikke »Jesus«: han mener ikke den historiske person, men netop den ventede Messias, Guds søn. Afgørende er bestemmelsen »for vore synder«: Jesu død og opstandelse er for Paulus en handling fra Guds side, hvormed han befrier mennesket fra bundetheden til eller slaveriet under synden. Gud har gennemført en frelseshandling mod mennesker gennem Jesu liv, død og opstandelse – det er Paulus’ tolkning eller tydning af, hvad der historisk skete med Jesus fra Nazareth. Man sammenfatter undertiden denne afgørende frelseshandling med udtrykket »Kristusbegivenheden«.

At mennesket bliver frelst eller befriet udtrykker Paulus også med den centrale formulering: mennesket retfærdiggøres ved tro. Mennesket bliver retfærdigt – lever op til Guds vilje og svarer til det, der er meningen med dets liv –, ikke gennem egen præstation, men ved i tro at tage imod Guds frelseshandling i Kristus.