Читать книгу Som dig selv - Svend Andersen - Страница 49

Afslutningsvist vil vi i yderste korthed vende tilbage til spørgsmålet, om der kan siges at være et gennemgående træk i bibelsk etik, når vi betragter udviklingen fra GT til Paulus. Hos Paulus findes et meget omdiskuteret stil- og tankemotiv, den såkaldte sammenhæng mellem indikativ og imperativ. Deri ligger, at Paulus mange steder skifter fra en konstatering (som f.eks. »Kristus har befriet os«) til en opfordring af samme indhold (»Så lad os da være frie!«). Dette motiv kan man tolke som udtryk for sammenhængen mellem Guds frelseshandling og den nye mulighed for menneskelig handlen, som dermed foreligger.

Dette indikativ-imperativ motiv hos Paulus kan man se som en variation over, hvad man godt kunne kalde et gennemgående motiv i bibelsk etik: Den yderste grund for den normativitet, der præger menneskers handlinger (for kravet til mennesker), er Guds frelsende handlen i historien. Men der findes i de bibelske skrifter forskellige opfattelser af, hvad den frelsende handling er:

– I GT er den frelsende handling primært knyttet til folket Israels konkrete historie.

– Hos de synoptiske evangeliers Jesus ligger Guds frelsende handling i hans riges allerede-nærhed.

– Hos Paulus er Guds frelseshandling knyttet til Kristusbegivenheden.

ETISKE GRUNDBEGREBER

• ETISK SUBJEKT: mennesket i et personligt forhold til Gud, afhængigt af hans frelse

• LOV: Guds vilje for menneskelig handlen; i GT formuleret som en række konkrete forskrifter

• NÆSTEKÆRLIGHED: i GT behandlingen af landsmanden som ligestillet; i Jesu forkyndelse godgørenhed mod enhver; hos Paulus primært solidaritet i menigheden

• RETFÆRDIGHED: menneskets handlen i overensstemmelse med Guds vilje; upartisk håndhævelse af retten

• NATURLIG LOV: hos Paulus den almene viden om Guds vilje, begrundet i skabtheden