Читать книгу Som dig selv - Svend Andersen - Страница 43
3.3.2 ETIK HOS PAULUS
ОглавлениеDe krav, der er indeholdt i Jesu forkyndelse, fungerer ikke som normer for et samfund. Hvad man end måtte mene om den historiske Jesus, har han ikke haft til hensigt at skabe grundlag for sådan noget som en samfundsreform. Hans verbale opgør med GT’s og jødedommens normer svarer til et konkret oprør mod den stabile livsform, disse normer afspejler. Jesus af Nazareth var en rabiat vandreprædikant, som ikke bekræftede den sociale orden, men tværtimod rev mennesker ud af den.
Men allerede de første Kristus-troende opgav den ‘asociale’ livsform og begyndte at etablere sig i fællesskaber, der krævede overholdelse af normer. Det kan vi se i Paulus’ breve til de menigheder, han har grundlagt. Når man læser dem, må man være opmærksom på, hvem adressaterne er. I vores sammenhæng er det tilstrækkeligt at bemærke: det er mennesker, der har bekendt sig som kristne ved at lade sig døbe; de lever i en forventning om denne verdens snarlige undergang ved Kristi genkomst; de er (bl.a. derfor) afsondrede fra den omgivende verden og dens institutioner, en randgruppe i samfundet.
Som overordnet synspunkt kan det fastslås, at Paulus’ etik,20 hans opfattelse af den rette menneskelige handlemåde, først som sidst er kristologisk begrundet. Det vil sige, at det er troen på, at det historiske menneske Jesus af Nazareth er Kristus, Guds søn, der er afgørende for bestemmelsen af, hvad der er den rette menneskelige handlemåde.