Читать книгу Som dig selv - Svend Andersen - Страница 21
Retfærdighed
ОглавлениеDen moralske dyd, som Aristoteles behandler mest indgående, er retfærdighed. Retfærdighed (dikaiosynē) kan efter hans mening betyde mange ting. For det første kan retfærdighed være den sammenfattende betegnelse for alle dyder; i så fald betyder retfærdighed slet og ret at gøre godt i forhold til andre, at være et socialt væsen. For det andet kan retfærdighed betyde en bestemt dyd, der rammer midten i forhold til ting som ære, penge og sikkerhed. Denne egentlige retfærdighed findes i to former, der imidlertid er fælles om at være bestemt af begrebet lighed.
Den ene form har man siden kaldt fordelende ( distributiv) retfærdighed. Den vedrører ære, gods og andre goder, som er delelige, og som kan gives til borgerne i lige eller ulige »portioner«. Retfærdighedens midte er her lighed i betydningen geometrisk proportionalitet (f.eks. 2:4 = 3:6). Efter Aristoteles’ mening ville det f.eks. være retfærdigt, hvis større evner gav større politisk indflydelse.
Den anden form for retfærdighed kalder man udlignende (kommutativ) retfærdighed. Den vedrører forhold, hvor den ene part har forvoldt og den anden har lidt skade. Her er midten lighed i betydningen aritmetisk proportionalitet (f.eks. 3-1 = 7-5). Et simpelt eksempel kunne være, at hvis et barn »låner« en tikrone i mors pung, er det retfærdigt, at lommepengene næste gang reduceres med det samme beløb.
Retfærdighed i den omfattende betydning karakteriserer Aristoteles på følgende måde:
Retfærdighed er den egenskab, ved hvilken man siges at praktisere retfærdighed efter overvejelse, og når man fordeler ting mellem sig selv og andre, eller mellem to andre, da ikke at give for meget af det gode til sig selv og for lidt til den anden, eller for lidt af det ubehagelige til sig selv og for meget til den anden, men at give hver det proportionalt lige. Tilsvarende når man fordeler mellem to andre personer. (EN 1134a, 1-7).
Det gennemgående tema i de forskellige former for retfærdighed er, at enhver skal have, hvad der tilkommer ham/hende.