Читать книгу Som dig selv - Svend Andersen - Страница 12

Det er en ofte fremført påstand, at den europæiske kultur og tankeverden har sine vigtigste rødder to steder, nemlig i de bibelske skrifter (og dermed jødedom og kristendom) samt i klassisk græsk tænkning. Der er, ikke mindst i teologien, forskellige meninger om, hvordan disse to tanketraditioner forholder sig til hinanden. Snart betragtes de som absolutte modsætninger, snart som både overensstemmende og forskellige. Under alle omstændigheder er det en kendsgerning, at også den nyere og nyeste tænkning om etiske problemer i meget høj grad har sine forudsætninger både i klassisk græsk og i bibelsk tænkning. Vil man derfor forstå nutidens etiske problemstillinger, er det nødvendigt at gøre sig fortrolig med grundtrækkene i, hvad der kan kaldes etikken i klassisk græsk tænkning og bibelsk etik. Baggrunden for at opnå en sådan fortrolighed er, hvad dette og det følgende kapitel skal forsøge at give.

»Klassisk græsk tænkning« er et meget vidt begreb. For det første dækker »klassisk« en ganske lang tidsperiode. Man betragter normalt Thales (ca. 640-545 f.Kr.) som den første græske filosof; og det kan med en vis ret siges, at klassisk græsk filosofivarer ved til og med de sene stoikere, som virker op til ca. 200 e.Kr. Det giver et tidsrum på ca. 850 år! For det andet er det uklart, hvad der skal forstås ved »tænkning«. Begrebet kan omfatte både den egentlige filosofi og sådanne litterære udtryk som Homers episke digte og Aiskylos’, Euripides’ og Soflokles’ dramaer. Ikke mindst de sidstnævnte behandler jo etiske problemer.

Det siger sig selv, at der findes meget forskellige former for etisk refleksion i »klassisk græsk tænkning«. I det følgende foretager vi den begrænsning, at vi alt overvejende beskæftiger os med den etiske refleksion inden for græsk filosofi. En yderligere begrænsning er, at vi koncentrerer os mest om de store skikkelser inden for græsk filosofi, nemlig Platon og Aristoteles. Dermed går vi nærmere ind på den type etisk refleksion, som blev kort omtalt i kapitel 1 (jf. s. 11 f.). Ved siden af disse to er der imidlertid en form for antik filosofi, som har haft afgørende indflydelse på den senere etiske refleksion, og det er stoicismen. Den bliver vi derfor også nødt til at betragte.