Читать книгу Smerte - Troels Staehelin Jensen - Страница 8

Tårevædede kinder er ofte et synligt tegn på fysisk smerte eller på sorg. Men sådan er det ikke altid. Mens jeg skrev denne lille bog, fulgte jeg med i De Olympiske Lege i Brasilien, hvor flere danske deltagere vandt guld. Det danske håndboldlandshold sejrede for eksempel i finalen over Frankrig, og da dommeren fløjtede kampen af, brød spillere og publikum i hallen og sikkert også foran fjernsynsskærmene ud i gråd.

Det var dog glædestårer, som udtrykte en dyb lykkefølelse over, at de danske spillere havde gennemført en enestående bedrift. De franske håndboldspillere græd også. Men af sorg og ærgrelse over at have tabt finalen.

Denne nære forbindelse mellem sorg og glæde genfinder vi også i den aarhusianske filminstruktør Nils Malmros’ film Sorg og glæde fra 2013. I skikkelse af Johannes og Signe genfortæller Malmros det smertelige tab, der opstod, da Malmros’ egen kone i en psykose slog deres ni måneder gamle datter ihjel. En ufattelig gerning, som i filmen også rammer Johannes og Signe med en ubeskrivelig sorg. Men på trods af – eller måske netop på grund af sorgen og tragedien – får kærligheden ny næring, og båndene mellem de to bliver endnu stærkere.

Så måske er det, som den oldgræske filosof Aristoteles skrev i Den Nikomacheiske Etik for mere end to tusind år siden: Følelser som sorg og glæde, sult og mæthed, smerte og lyst hænger sammen som to modpoler, og vi bliver altid drevet enten hen imod den ene eller den anden pol.