Читать книгу Lyd, litteratur og musik - Birgitte Stougaard Pedersen - Страница 9

Hvad er en stemme? Har den et fysiognomi eller en karakter? Er den statisk eller bevægelig? Har man, eller er man, en stemme?

En stemme har en intention – den vil noget med os, når den er i brug – den vil meddele sig, eller den vil have vores opmærksomhed. Denne intention kan ses som den måde, hvorpå stemmen fører sig.

Stemmeføringen kan være lydlig, klingende eller stum, forfatter- eller tekstbåren, eller den kan være et kompositorisk element. Begrebet stemmeføring kan i en musikalsk ramme forstås helt konkret som stemmer i et partitur og beskriver, hvorledes disse stemmer bevæger sig f.eks. tonehøjdemæssigt og harmonisk. Stemmeføring er dog også en æstetisk strategi, der vedrører stemmens anslag, måder hvorpå den bevæger sig og fører sig både lydligt og klangligt, retorisk og stilistisk.

Stemmen er altid på vej, mens den ofte insisterer på et nærvær i både tekst og musik. En stemme har en intonation, og den gør brug af rytmeskift og vejrtrækninger. Således skabes en stemmeføring ved brug af bl.a. vejrtrækning, pausering og heraf frasering. Rytmiske kendetegn virker sammen med stemmeføring – disse er forbundne, hvad enten vi hører en virkelig stemme synge eller oplever en litterær teksts intonation.

Disse markører på udtrykkets musikalitet står stærkt i oplevelsen af både John Cages musik for fem stemmer og Gunnar Björlings sene digte.

Stemmen rummer en stærk intentionalitet, der gør den svær at ryste af sig. Denne intentionalitet opererer i en relation mellem lytter og værk, og den er derfor et afgørende parameter i og for kunstoplevelsen og således også for dette arbejde.⁴