Читать книгу Det strategiske Miljoforskningsprogram 1992-2004 - Claus Bjorn - Страница 10

Ansøgningsfristen var sat til 4. maj 1992 kl. 12. Det var indlysende, at der var tale om en meget snæver tidsfrist, hvad man da også drøftede internt på møderne mellem Ledelsesgruppen, faggruppernes formænd og Ministeriefølgegruppen. Men forberedelsen af SMP var efterhånden velkendt i de relevante forskningsmiljøer, og man havde fulgt forløbet nøje. Alene den brede personkreds, der var involveret i de skiftende faggrupper betød naturligvis, at man rundt om på universitetsinstitutter og sektorforskningsinstitutioner var velinformeret og havde kunnet forberede sig. Udbudsmaterialet var dagen efter offentliggørelsen af SMP blevet udsendt til omkring 800 institutter, virksomheder og enkeltpersoner, og på et møde i Ledelsesgruppen 23. april kunne man konstatere, at man havde modtaget ca. et hundrede henvendelser om at få tilsendt yderligere materiale.

Den korte ansøgningsfrist gav naturligvis travlhed rundt omkring i den danske forskningsverden. Der viste sig at være behov for afklaring af forskellige detaljespørgsmål, herunder det næsten uundgåelige problem med overhead, som sekretariatet løbende besvarede med reference til Ledelsesgruppen, og så blev der ellers skrevet ansøgninger. En medarbejder ved Statens Planteavlsforsøg har i tidsskriftet Jord og Viden beskrevet den hektiske stemning på hans arbejdsplads:

… foråret 1992 var ganske hektisk. Vi brugte megen tid på telefonsnak, stormøder, gruppemøder, arbejdsfrokoster og korridorsnakker. Tonen var rå, men hjertelig. Det var også ved et par lejligheder nødvendigt at skrue bissen på. Men det gik – vel egentlig ganske godt. Vi er alle stadig gode venner og ser optimistisk på det egentlige ….

Den 4. maj var en mandag, og tolv-nul-nul-dut faldt klokken i slag. Weekenden den 2.-3. maj husker jeg, som det var i går. Her på Foulum blev der arbejdet i døgndrift. Telefoner, tekstbehandlingsanlæg, telefaxer, sekretærer, kaffemaskiner og ikke mindst kopimaskiner var rødglødende. Det samme var vist tilfældet mindst tyve andre, tilsvarende steder i landet. For cigarkassen var stor.

Man nåede det i Foulum, og man fik afleveret materialet kl. 11:45 på sekretariatet i Forskerparken i Århus. Det samme gjorde 58 andre institutter og institutioner. Ansøgningerne, der tilsammen androg lidt over 600 mio. kr., fordelte sig på følgende temaer:

 atmosfære: 5

 grundvand: 4

 jord: 13

 marine og ferske vande: 8

 samfund og kultur: 15

 økosystemer: 9

 humant: 5

Ansøgninger på vej til SMP. Tegning: Peter Rønn.

Det var Ledelsesgruppens opfattelse, at der på trods af den korte ansøgningsfrist var indkommet et passende antal kvalificerede ansøgninger, og at det i denne sammenhæng var lykkedes at få en lang række forskere til at gå sammen om tværfaglige og -institutionelle projektforslag. Det var gennemgående “de rigtige” ansøgere med de tilsvarende “rigtige” projekter, man havde fået ind, men der var også nogle meget store ansøgninger, hvis bevillingsønsker gik ud over de fastsatte rammer for delprogrammer, som det ville volde vanskeligheder at bedømme.

Det blev nu faggruppernes opgave at foretage den første evaluering af ansøgningerne og fremkomme med prioriterede og begrundede indstillinger til Ledelsesgruppen. Også her var der tale om et betydeligt tidspres, idet man bad faggrupperne gøre sig færdige senest 1. juni. Faktisk bad man formændene for faggrupperne om meget hurtigt at indsende en short-list over de ansøgninger, man var positivt stemt over for. Det var til at forudsige, at der med den betydelige personkreds, der var inddraget, kunne opstå habilitetsproblemer, og Ledelsesgruppen ville i så tilfælde inddrage peers – det vil sige udenlandske sagkyndige – hvor man havde kontaktet en meget bred kreds, der for de flestes vedkommende havde erklæret sig villige til at bistå. For ansøgningerne under delprogrammet jordoverfladen/øvre jordlag havde faggruppen henstillet, at man allerede på et tidligt tidspunkt inddrog peers.

På et møde i Ledelsesgruppen 9. juni besluttede man, at man ville følge indstillingerne fra faggrupperne atmosfære og luftforurening, grundvand og jordoverfladen/øvre jordlag. For disse programmers vedkommende var ansøgningerne allerede gået til udvalgte peers. For delprogrammet marine og ferske vande fulgte man faggruppens indstilling om at videresende ansøgningerne til peers og i øvrigt helt at udskyde bevillingerne til dette delprogram til det følgende år. For delprogrammerne økosystemer og samfund og kultur måtte man afvente indstillingerne. De forventedes at foreligge inden for den kommende uge. Faggruppen for det humane program havde ligeledes indstillet, at man sendte hovedparten af ansøgningerne til peers. Da faggruppen for økosystemer ikke nåede at komme med sin indstilling til det aftalte tidspunkt, blev ansøgningerne under dette delprogram også sendt til peers. Man skitserede også svaret til de ansøgere, der ikke kunne komme i betragtning, og til de, hvis ansøgninger var videresendt til peers, og man var i gang med at forberede de nærmere forhandlinger med de ansøgere, man var indstillet på at imødekomme. Der var ikke tale om, at man fuldt ud kunne opfylde bevillingsønskerne, og man måtte operere med nedskæringer på mellem en fjerdedel og en tredjedel af de ansøgte beløb. Medarbejderen ved Statens Planteavlsforsøg skrev videre i den foran citerede artikel, hvordan man var fremkommet med en ansøgning om et center for forskning i rodzoneprocesser opdelt i fem team og med en samlet beløbsramme på kr. 58,5 mio. Man havde gerne fra ansøgernes side set, at peers blev inddraget, men det mente faggruppeudvalget nu ikke var nødvendigt:

Vi fik besked på, at vores temaer II og V skulle udgå. På tema II var vi blevet “udkonkurreret” af noget bedre. Mht. tema V fandt man, at temaet var på “kanten af” forskningsprogrammets profil. Derudover fik vi nogle anvisninger om øvrige tilpasninger – og en beløbsramme på 28 mio. kr. Ikke en øre mere.

Så skulle vi i gang igen. Telefonsnak, møder, skriverier og alt det dér. Lobbyismen findes ikke i Jylland …

Sidst i juni måned kunne man udsende en pressemeddelelse, der bekendtgjorde oprettelsen af de fem centre, der skulle forske i henholdsvis “atmosfære og luftforurening”, “grundvand” og “jordoverflade/øvre jordlag”. Miljøminister Bertel Haarder bakkede afgørelsen op med en understregning af det positive i, at forskerne havde fundet sammen på tværs af institutioner og ministeriegrænser. Formanden for Ledelsesgruppen, Lauritz Holm-Nielsen, uddybede de kriterier, der var lagt til grund for udvælgelsen, og udtalte, at man havde vægtet, at der skulle være tale om forskere og projekter af høj international standard, at der skulle være tale om projekter af væsentlig strategisk værdi, og at der skulle være tale om forskning, der gik på tværs af institutioner. Man havde også i evalueringsfasen fra Ledelsesgruppens side “arbejdet videre” med det tværvidenskabelige aspekt og søgt at parre forskere fra de forskellige projektgrupper. Der foregik en stadig revision og tilpasning af de allerede bevilgede centres ansøgninger og budgetter, og for de delprogrammer, der endnu stod tilbage at beslutte, var der i flere tilfælde tale om meget indgående samspil mellem Ledelsesgruppen/ sekretariatet og de forskellige ansøgere, før de endelige rammer faldt på plads. Det var også i forskningspolitisk sammenhæng noget af en afgørende nyskabelse, der fandt sted i SMP. Hvor det havde været og i mange tilfælde fortsat er normen, at den forskningsbevilgende instans siger ja eller nej til en ansøgning, så var der her tale om en i nogle situationer ganske intens dialog, hvor man ikke blot gik ind i de enkelte ansøgningers problemformulering og budget, men også pegede på samarbejdsmuligheder med andre ansøgere – eller mere præcist gjorde koordinering med andre ansøgere og programmer til en betingelse for den endelige bevilling. Ledelsesgruppens mødeaktivitet var ganske høj i eftersommeren og efteråret 1992. Det gjaldt finpudsningen af de enkelte centres målsætning, sammensætning og bevillingsrammer, justering af personkredsene og sammensætningen i fag- og ministeriefølgegrupper, forberedelse af nye ministeriers – Trafikog Udenrigsministeriet – deltagelse i kommende udbud og overhovedet forberedelsen af næste udbudsrunde – før man i det andet nyhedsbrev fra SMP kunne gøre resultatet af årets arbejde op. Det var blevet til i alt 11 centre under de syv delprogrammer fordelt således:

Atmosfære og luftforurening

 Center for Terrestrisk Økosystemforskning. Centerleder: Afdelingsleder Lennart Rasmussen, Forskningscenter for Skov og Landskab. Bevilling 19 mio. kr.

 Center for Luftforureningsprocesser og -modeller. Centerleder: Forskningschef Christian Lohse, Danmarks Miljøundersøgelser. Bevilling 27 mio. kr.

Grundvand

 Grundvandsgruppen. Centerleder: Vicedirektør Jens Morten Hansen, Danmarks Geologiske Undersøgelse. Bevilling 29,5 mio. kr.

Jordoverfladen/øvre jordlag

 Center for Agerlandets Biodiversitet. Centerleder: Lektor Mikael Münster-Swendsen, Københavns Universitet. Bevilling 11 mio. kr.

 Center for Rodzoneprocesser. Centerleder: Søren Mikkelsen, Statens Planteavlsforsøg, Bevilling 28 mio. kr. Hertil knyttet projekt: Retablering af vådområder. Centerleder: Seniorforsker Søren Rude, Statens Jordbrugsøkonomiske Institut. Bevilling 4 mio. kr.

Marine og ferske vande

 Center for Strategisk Miljøforskning i Ferskvand. Centerleder: Morten Søndergaard, Københavns Universitet. Bevilling 21 mio. kr.

Samfund og kultur

 Center for Miljø- og Samfundsøkonomi (AMOR). Centerleder: Rigsstatistiker Hans Zeuthen. Danmarks Statistik. Bevilling 7,5 mio. kr.

 Center for Samfund, Økonomi og Miljø (SØM). Centerleder: Forskningschef Niels Groes, AKF. Bevilling 10 mio. kr.

 Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning (CeSaM). Centerleder: Professor Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet. Bevilling 13 mio. kr.

Miljøfarlige stoffer i terrestriske og akvatiske økosystemer

 Dansk Center for Økotoksikologisk Forskning. Centerleder: Hans Løkke, Danmarks Miljøundersøgelser. Bevilling 27 mio. kr.

Det humane delprogram

 Center for Biokemisk og Arbejdsmedicinsk Epidemiologi. Centerleder: Professor Herman Autrup, Aarhus Universitet. Bevilling 27 mio. kr.

Der var igangsat forskningsinitiativer til en beløbsramme på i alt 240 mio. kr. i løbet af 1992. Der var centre, der var ret traditionelt koncentreret om et par deltagere, mens andre havde op til en halv snes institutioner og institutter involveret. Starttidspunktet var enten 1. oktober, 1. november 1992 eller for det humane delprogram 1. januar 1993, og bevillingsperioden løb frem til udgangen af 1996.

Mandag 18. januar 1993 kunne man mere internt gøre status. Der blev afholdt møde med faggruppeformændene og ministeriefølgegruppen. Begge grupper var løbende holdt orienteret om udviklingen i de foregående måneder. Ledelsesgruppens formand måtte konstatere, at man var kommet forholdsvis sent i gang, og at det kunne rejse spørgsmålet om en beskeden overførsel af midler fra 1996 til 1997. Der kunne for nogle af de nu oprettede centres vedkommende ønskes en stærkere international orientering, og man var indstillet på at arbejde for dette fremover. Ledelsesgruppen ønskede faggrupperne reorganiseret i en slankere udformning og med et større udenlandsk islæt, og kunne allerede på dette tidspunkt oplyse, at Udenrigsministeriet og på lidt længere sigt Trafikministeriet var interesseret i at indgå i SMP.

SMP var ikke blot blevet en realitet, men havde udmøntet sig i en række helt konkrete forskningsprojekter, der ved årsskiftet 1992-93 havde taget fat. En af centerlederne, Søren Mikkelsen fra Statens Planteavlsforsøg, der stod i spidsen for Center for Rodzoneprocesser, skrev i et tilbageblik over forløbet, at der havde været både gode og mindre gode oplevelser i de hektiske måneder, der var gået. Det var naturligvis meget positivt, at man havde fået sin – ganske vist beskårne – bevilling. Men der var ubalance mellem basismidlerne og de “løse penge”. Man fandt i Foulum, at centeret kostede institutionen betydelig mere, end der bevillingsmæssigt var afsat. Bevillingsprocessen var – set fra ansøgerside – langsommelig og med for mange kokke involveret, og man havde fået for uklare udmeldinger, bl.a. om brugen af peer reviews. Imidlertid:

Barnet er født. Og fødslen var vel ikke hårdere end så mange andre. Centeret tegner godt. Det bliver spændende og frugtbart – og jeg tror på flotte resultater. Både metodemæssigt og anvendelsesorienteret. Resultater, som vil kunne stå for en hvilken som helst evaluering. Lokal, national eller international. I får fuld valuta for pengene. Ja, meget mere end det. Hvis prisskiltet siger 28 mio. kr., så er det mere end prisen værd. Det er årenes tilbud.