Читать книгу Montbrug - Gitte Tarnow Ingvardson - Страница 11

SKATTEFUND

Оглавление

Der er ovenfor argumenteret for, at de enkeltfundne mønter giver et repræsentativt billede af den cirkulerende møntmasse. For skattefundenes vedkommende er der behov for at anlægge en mere differentieret indgangsvinkel, når repræsentativitetsgraden skal vurderes.

Her kan der ligeledes skelnes mellem primære og sekundære faktorer, eller som det er formuleret af Grinder-Hansen: mellem udvælgelsesprocesser i skattefundenes samtid og udvælgelsesprocesser i moderne tid.

I skattefundets samtid har mønterne gennemgået en række selektionsfaser, der er afgørende for dets sammensætning: 1) cirkulationsfasen, 2) opsparingsfasen, 3) nedlæggelsesfasen og 4) forglemmelsesfasen. Cirkulationsfasen er i høj grad bestemt af eksterne faktorer som møntudstedelse, handelsforbindelser og den statslige møntpolitik. De tre øvrige faser er derimod bestemt af den eller de personer, der samlede skatten. For at indsnævre de middelalderlige skattefunds repræsentativitet i forhold til den cirkulerende møntmasse, har Grinder-Hansen udarbejdet en klassifikationsmodel.37

Montbrug

Подняться наверх