Читать книгу Montbrug - Gitte Tarnow Ingvardson - Страница 9
SEKUNDÆRE FAKTORER
ОглавлениеMønternes bevaringstilstand varierer alt efter den jordtype, de er fundet i, og alt efter hvilke nutidige aktiviteter, der har været på findestedet. Besidder en lokalitet dårlige bevaringsforhold, er der en risiko for at “dårlige” mønter er underrepræsenterede. Med “dårlige” mønter menes der her mønter med lav lødighed eller mønter præget på små og/eller tynde blanketter.34 Det er derfor af betydning at danne sig et indblik i lokalitetens generelle bevaringstilstand, når møntmaterialet skal analyseres. Dette er vanskeligt, men en registrering af sammensætningen af pladsens genstandsinventar kan anvendes som parameter herfor.
De udgravningstekniske omstændigheder kan naturligvis også have indflydelse på fundbilledet. Det er fx vigtigt at være opmærksom på, i hvilket omfang der er anvendt detektorafsøgninger og soldning.35