Читать книгу Montbrug - Gitte Tarnow Ingvardson - Страница 7

En meget enkel, men funktionel og bredt anerkendt opdeling af det numismatiske materiale er enkeltfund og skattefund, hvor sidstnævnte her defineres som to eller flere mønter, der er nedlagt samtidig.²³ En tredje anvendt kategori er ophobningsfund, der defineres som en række af enkeltfundne mønter fra samme lokalitet, fx de såkaldte kirkegulvsmønter.²⁴ Der kan imidlertid argumenteres for, at ophobningsfund skal betragtes som en serie af enkeltfund, evt. suppleret med skattefund.²⁵

I denne bog opereres der udelukkende inden for kategorierne skattefund og enkeltfund. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, om mønterne fra en lokalitet er en serie af enkeltfund, eller om der er tale om et spredt, oppløjet skattefund. Identifikationen må i disse tilfælde bygge på en individuel vurdering af fundomstændigheder og sammensætning af mønter.²⁶

Enkeltfund og skattefund kan betragtes som separate fundgrupper, der i hovedtræk afspejler forskellige forhold inden for den økonomiske sfære. Meget forenklet kan det anføres, at skattefundsmaterialet afspejler økonomiske transaktioner i den elitære og internationale sfære, mens enkeltfundsmaterialet afspejler det lokale/ regionale møntomløb.²⁷

En fælles indgangsvinkel til bearbejdningen af møntfundene er at afdække “graden af bevidst udvælgelse i mønternes samtid.”²⁸ Med andre ord: er mønterne bevidst henlagte eller er de tilfældigt tabte, er nedlæggelserne økonomisk eller rituelt motiverede, og var det hensigten, at skattens eller møntens ejer skulle hente deponeringen igen.²⁹ De to fundkategorier udviser dog en række forskellige karaktertræk og må underkastes forskellige metodiske betragtninger.