Читать книгу Montbrug - Gitte Tarnow Ingvardson - Страница 3

Sen vikingetid og tidlig middelalder er en brydningstid. En tid, hvor det danske møntsystem reformeres, hvor kongemagtens og kirkens rolle i samfundet konsolideres, hvor den egentlige bydannelse etableres, hvor landbrugsdriften effektiviseres, og hvor håndværket organiseres og specialiseres. Perioden repræsenterer også et brydningsfelt i forhold til den nutidige forskning, hvor den arkæologiske forskning gradvis afløses af den historiske forskning. Det potentielle kildegrundlag til belysning af de økonomiske forhold i sen vikingetid og tidlig middelalder omfatter dermed både arkæologiske og skriftlige vidnesbyrd. Det numismatiske materiale, der her er udgangspunktet, udgør en på mange måder særskilt fundgruppe, der så at sige lægger sig imellem de to nævnte kildegrupper.

Den numismatiske forskning var i begyndelsen koncentreret omkring typologisering og klassificering; et grundvidenskabeligt arbejde, der naturligvis er en forudsætning for en videre bearbejdning af ethvert materiale. Inden for sen vikingetids og tidlig middelalders mønter betragtes P. Haubergs møntkataloger fra 1900 og 1906 stadig som hovedværker. Der er naturligvis tilkommet en del nye fund, siden disse værker blev udgivet for godt 100 år siden. G. Galster kan især fremhæves for sine mange publikationer af nye fund og delvise ombestemmelser af gamle fund.¹ Nye fund genererer ny viden og tiden er ved at være moden til en gennemgribende revision af Haubergs arbejde. Dette er imidlertid ikke muligt inden for rammerne af denne bog.

Den numismatiske forskning har inden for de sidste årtier bevæget sig i retning af en mere holistisk indgangsvinkel til materialet, hvor mønterne behandles som en samlet masse i stedet for som isolerede genstande. Den nye teoridannelse har muliggjort en bearbejdning af det store enkeltfundsmateriale, der er fremkommet siden udbredelsen af metaldetektorer. Således er kildematerialet fra vikingetiden delvist behandlet af J.C. Moesgaard,² og det enorme møntmateriale fra borgerkrigsperioden efter Valdemar Sejrs død (1241-1340) er analyseret af K. Grinder-Hansen.³ Den nye forskningsretning har åbnet op for en tværvidenskabelig bearbejdning af det numismatiske materiale. En af konsekvenserne heraf er, at Den kgl. Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet i 1999 for første gang fik ansat en arkæolog, der med afsæt i den nye teoridannelse har bearbejdet de romerske møntfund i Danmark ud fra et arkæologisk standpunkt.⁴

Status er dog, at der endnu ikke foreligger en samlet bearbejdning af det enkeltfundne møntmateriale fra sen vikingetid og tidlig middelalder. Monetariseringen af det danske samfund er en essentiel brik i forståelsen af denne brydningstid, hvor en række innovative tiltag førte det danske samfund fra stamme til stat. Den nye teoridannelse inden for numismatikken gør det muligt at behandle møntmaterialet på linje med andre arkæologiske kildegrupper. Ved at indsætte møntmaterialet i en kontekstuel tolkningsramme kan det store forskningsmæssige potentiale, der ligger i samspillet mellem arkæologiske, numismatiske og historiske kilder udnyttes. Den empiriske og tolkningsmæssige ramme er herved givet for bogens tema: Den økonomiske udvikling i sen vikingetid og tidlig middelalder i Danmark. Inden for dette bredt favnende emne er der lagt særlig vægt på to centrale emner:

1) Monetariseringsprocessen

2) Centralmagtens indflydelse på den samfundsøkonomiske udvikling

I beskrivelsen af monetariseringsprocessen er der fokuseret på en analyse af monetariseringsgraden i samfundet både i et kronologisk og et socialt perspektiv. Målet er at belyse forskellen i møntbrug set over tid og inden for forskellige befolkningsgrupper. De forskellige aktører vil blive afgrænset topografisk, fx by- kontra landbefolkningen, geografisk, fx Vestdanmark kontra Østdanmark, samt socialt, fx bondestanden kontra eliten.

Den tidsmæssige afgrænsning ligger fra ca. 1020 til 1241. Starttidspunktet er valgt, idet Knud d. Store inspireret af engelske forhold her gennemførte en møntreform, der bl.a. indbefattede en udbygning af de danske møntsteder. Det er fundet naturligt at slutte med Valdemar Sejrs udmøntninger. Hans tilfangetagelse i 1223 og død i 1241 betragtes som startskuddet til en national nedtur, hvor landet i de efterfølgende 100 år er præget af politisk, økonomisk og militær ustabilitet og en deraf følgende kraftig møntforringelse. Der er i afgrænsningen lagt vægt på epoker inden for udviklingen af det danske møntsystem, snarere end på det traditionelle skel mellem vikingetid og middelalder omkring 1050 eller højmiddelalderens tidsmæssige afgrænsning fra 1050 til 1350.⁵ Når perioden sen vikingetid og tidlig middelalder nævnes i det efterfølgende, menes der perioden ca. 1020-1241.

Den geografiske afgrænsning er Sjælland, Lolland og Falster. Området er valgt, da det er et stort geografisk sammenhængende område med en høj andel af møntfund, et forhold, der i høj grad skal tilskrives den udbredte brug af detektorafsøgninger i regionen. Der er dermed sikret et tilstrækkeligt statistisk grundlag for en kvantitativ analyse af det numismatiske materiale. Roskilde kan på mange måder betragtes som et af kardinalpunkterne i den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i sen vikingetid og tidlig middelalder. Både kongemagten og kirken havde stærke bånd til Roskilde, der fx fungerede som møntsted gennem hele perioden. Roskilde er også i dag en ekspanderende by, hvilket har resulteret i omfattende udgravningskampagner i omegnen af Roskilde. En del af disse undersøgelser giver et indblik i sen vikingetid og tidlig middelalders agrare bebyggelse. Roskilde og omegn⁶ er derfor velegnet til en snævert baseret kvalitativ analyse af de monetære forhold.