Читать книгу Montbrug - Gitte Tarnow Ingvardson - Страница 4

Til belysning af forholdene i sen vikingetid og tidlig middelalder er det som nævnt i indledningen muligt at anvende både arkæologiske, historiske og numismatiske kilder. Traditionelt betragtes de arkæologiske kilder som stumme og værdifri, mens de historiske kilder betragtes som talende og værdiladede.⁷ Mønter bærer træk fra begge kildegrupper og kan betegnes som oldsager med en tekst/et motiv, der forbinder dem til historisk kendte personer/begivenheder. Billedet er ikke entydigt for den her behandlede periode. En del af mønterne er uden indskrift, såkaldte “stumme mønter”, mens andre bærer misvisende eller uforståelige indskrifter.⁸ Den traditionelle numismatiske forsknings grundvidenskabelige arbejde med typologisering og klassificering af periodens mønter er dermed en forudsætning for en videre bearbejdning. I nedenstående analyse behandler jeg således mønterne som oldsager med en numismatisk bestemt kronologisk ramme.

Udgangspunktet for denne bog er et strukturalistisk teorigrundlag.⁹ Der er lagt vægt på empiri og kontekst, og mønterne indgår i en kulturhistorisk fortælling. I tråd med den strukturalistiske metode vil der i analysen af det numismatiske materiale blive fokuseret på relationer snarere end på de enkelte mønter: relationen mellem de enkelte skattefund, relationen mellem skattefundenes møntsammensætning og enkeltfundene, og relationen mellem forskellige lokaliteter.

Ved at anlægge et kontekstuelt perspektiv får fundkonteksten en central placering i analysen. Tolkningen af mønternes betydning er afhængig af deres fundkontekst. Primæranalysens resultater vil ligeledes blive underlagt den kontekstuelle metode, idet de inddrages i en holistisk tolkningsramme, hvor de tolkes i en kronologisk kontekst, beskrevet ud fra en række parametre i den generelle samfundsudvikling.