Читать книгу Brugerperspektiver - Группа авторов - Страница 10

1 Den sociale servicelovs følgesvend hedder da også Lov om Aktiv Socialpolitik. Mangfoldige bestræbelser på »aktivering« af arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere er sat i gang. Ideen om aktiv inddragelse fungerer således som et krav i det sociale arbejde bredt set.

2 Vi ved ikke, hvem der har skrevet disse ord – formentlig en anonym medarbejder i ministeriet – men det er socialministeren, de tillægges.

3 Her er der klart en forbindelse til analyserne hos Nikolas Rose (1996).

4 Det fokus, der ligger på magtudøvelse i denne forskning, bliver nogle gange opfattet nærmest som angreb på socialt arbejde som helhed (se fx Olesen 2003), og der kan da også komme en aura af afsløring over beskrivelserne, uden at der anvises mange muligheder for forandringer. Der lægges uforholdsmæssig stor vægt på problemer i de sociale indsatser, som fx umyndiggørelse og usaglig moraliseren over for brugerne, og konflikter og fiaskoer fremtræder kraftigere end succeser. Imidlertid kan man spørge sig, om indtrykket af et »angreb på socialt arbejde« ikke også kan udløses af, at vi i velfærdsstaten tilskyndes til at have tillid til, at socialt arbejde »er godt« eller i hvert fald »vil det gode«. Derfor kan alene det at hævde, at dette samfundsfænomen måske fungerer på andre måder og med andre drivkræfter end høje idealer og hjertets godhed, opleves som en provokation. Men så meget desto mere må netop antagelser om, hvad idealet for »det gode liv« består af, og hvilke konsekvenser og udtryk sådanne antagelser får, være centrale spørgsmål i forskningen om socialt arbejde (Lützen 1998).

5 Det er almindeligt i kritik af foucaultske perspektiver at efterlyse større plads i analysen til folks modstand mod subjektivering og til individuelle handlinger. Men det er ikke, hvad vi sigter til her, for man kan med god ret hævde, at disse perspektiver allerede er fremhævet af Foucault-inspirerede forskere, der peger på, at magt netop aktiveres af modstand (Dreyfus & Rabinow 1982: 147), og at magt forudsætter og aktiverer, og netop ikke undertrykker, individers handleevne (Gordon 1991: 5).

6 Heroverfor foreslår de nævnte forskere (Larsen, Mortensen & Thomsen 2003: 195) at lægge vægt på, at de involverede ikke agerer tankeløst, men kan »forstås som rationelle og strategisk handlende individer, der søger at optimere situationen for sig selv« inden for de givne rammer. Men også denne betragtning er for snæver fra et antropologisk synspunkt, hvis man med »rationel, strategisk og optimerende« vil fremmane billedet af det kalkulerende menneske, der kun har sin personlige succes for øje. Da er man nemlig ikke meget videre end økonomi som model for socialt liv igen og den dertil hørende manglende opmærksomhed over for de mange forskelligartede kriterier for rationalitet og succes, der fungerer i praksis.

7 I Danmark ligger narkotikarelaterede dødsfald på 2-3% om året (Alkohol- og narkotikastatistik 2003), til sammenligning med en dødelighed på lidt over 1% i den tilnærmelsesvist sammenlignelige aldersgruppe 20-50 år i befolkningen som helhed (beregnet på basis af tal for dødelighed fra Danmarks Statistik, www.dst.dk).

8 Med »substitutionsbehandling« menes, at brugen af illegale stoffer (fx heroin) erstattes med legale (fx metadon) i behandlingsøjemed. Heraf fremgår det igen, at definitionen af misbrug først og fremmest er et spørgsmål om jura.

9 En tilsvarende udvikling er sket på europæisk plan. I 1993 var der i EU-landene 73.400 personer i substitutionsbehandling, i 2000 var der 352.000, heraf 268.000 med metadon. Tak til Ulrik Solberg fra EMCDDA for oplysningerne.

10 Der findes for tiden ca. 60 såkaldte brugsrum (sundhedsrum, fixerum) i 36 europæiske storbyer, og to pilotprojekter i hhv. Australien og Canada (EMCDDA 2004: 4).

11 Vores opmærksomhed over for dette punkt skylder vi ikke mindst drøftelser med sociolog Anne Dahler-Larsen.