Читать книгу Brugerperspektiver - Группа авторов - Страница 6

Gennem ovenstående diskussion – og set i forhold til artiklerne i denne samling – fremstår tre indfaldsvinkler som særlig centrale for en undersøgelse af, hvad »brugerperspektiver« kan betyde i forbindelse med stofbrugere.

Den første indfaldsvinkel gælder interessen for brugernes perspektiver i kraft af den udvikling, som den socialpolitiske diskurs og praksis gennemgår i disse år med nøgleord som markedstænkning og brugerinddragelse. Det er oplagt, at fremkomsten af denne bog og hver af de undersøgelser, som artiklerne heri beskriver, i sig selv kan ses som udtryk for denne tendens og for interessen for forholdet mellem brugerne og velfærdssystemet. Men hver af artiklerne rummer også, på samme måde som denne indledning, refleksioner over, hvad disse tidens strømninger kan betyde i brugeres og medarbejderes hverdag såvel som for socialpolitikken som helhed.

Den anden indfaldsvinkel gælder en undersøgelse af de særlige initiativer i socialt arbejde, der har som ambition ikke blot at inddrage brugerne, men at omdefinere og tilrettelægge hele indsatsen på brugernes præmisser. Dette perspektiv spiller en betydelig rolle i bestemte indsatser for stofbrugere, sådan som det beskrives i Charlotte Siigers artikel om gadesygepleje og Regine Grytnes artikel om væresteder. De analyserer begge med en vis kritisk skepsis, hvordan »brugernes præmisser« lader sig omsætte til praktisk socialt arbejde, uden at de af den grund forbigår de konkrete resultater af indsatsen eller negligerer dens værdi for de berørte brugere. På samme måde præsenterer begge artikler også nogle af de refleksioner og dilemmaer, som medarbejderne i disse tiltag håndterer i hverdagen.

Endelig ligger en tredje indfaldsvinkel i den etnografiske forståelse af brugernes perspektiv på stofbrug, sådan som det især præsenteres udførligt i Dahls artikel og også kommer klart til udtryk i Korsdal Sørensens og Asmussen & Moesby-Johansens artikler. Den etnografiske ambition er at nærme sig en forståelse af, hvad de undersøgte personer – her stofbrugerne – selv forstår ved det, de foretager sig. Som det vil fremgå, indebærer dette ikke ukritisk mikrofon-holderi, men derimod en bestræbelse på at fortolke brugernes udsagn og handlinger som udtryk for de sociale og kulturelle sammenhænge, de indgår i. Etnografiens ærinde er ikke at diagnosticere eller på anden måde problembeskrive den enkelte bruger eller gruppen som helhed, men at sætte deres versioner af virkeligheden i relation til den samtid og det samfund, de lever i. Dermed bliver det i lige så høj grad forståelser og antagelser hos omgivelserne som hos brugernes selv, der kan blive problematiseret.

Hver af de tre indfaldsvinkler uddybes i de følgende afsnit.