Читать книгу 'Family Support' - Группа авторов - Страница 4

I fagdiskussionen kan man finde en mangfoldighed af definitioner af familiens samfundsmæssige funktion: Således anbefaler f. eks. Franz-Xaver Kaufmann (1995: 34ff.) en inddeling i 5 kategorier: “Kohæsion og emotionel stabilisering”, “forplantning”, “pleje og opdragelse af børn”, “husholdning, sundhed og rekreation” og “gensidig hjælp”. Klaus Schneewind (1999: 23) skelner i god overensstemmelse med den internationale tradition mellem følgende hovedfunktioner: “Reproduktion”, “eksistenssikring og produktion”, “regeneration”, “socialisering og opdragelse” såvel som “placering”.

Til forskel derfra holder Michael Opielka (1997: 344ff.) på, at det er tilstrækkeligt at skelne mellem 4 funktionstyper:

1 “de økonomiske funktioner af støtte i husholdning og den praktiske gensidige hjælp” (“støtte”),

2 “de generative og pædagogiske funktioner” (“opdragelse”),

3 “funktioner i form af gensidig emotionel støtte, i form af rekreation og i form af kulturel og moralsk handlen” (“kommunikation”),

4 “de individuelle såvel som kollektivt identitetsskabende funktioner, som har til formål at opretholde strukturmønstre ved hjælp af overindividuelle værdier” (“legitimation”).

Opielka skelner i hvert af disse fire områder mellem “familiens egenydelser” og “velfærdsstatens ydelser”.

Vi kan her hverken inddrage eller forholde os til de argumenter om familiens samfundsmæssige funktion, som stammer fra marxistisk side (med rod i Friedrich Engels’ “Familiens, statens og privatejendommens oprindelse” (1884)) eller feministisk side (med udgangspunkt i Betty Friedans “The Feminine Mystique” (1963)), fordi de handlingsmodeller, som fremstilles i hovedparten af denne bog, ikke kan udledes af disse teorier, men principielt kunne tages under luppen hhv. kritiseres ud fra dem. Denne problematik henvises til mulige, senere publikationer.

Temaer som ’socialpolitisk stabilisering af familier’; social reproduktion gennem familierne (social arv) hhv. ’placering’ og spørgsmålet om kvinders erhvervsarbejde og de drøftelser, der knytter sig til mulige koblinger mellem børn, familie og karriere vil kun blive inddraget i marginen.

I det følgende vil vi i alt væsentligt begrænse os til familiens “opdragelses- og kommunikationsfunktion” hhv. dens funktion vedr.”kohæsion og emotionel stabilisering”. Skønt meget taler for, at de nævnte funktioner står i forbindelse med hinanden og påvirker hinanden gensidigt, drister vi os til denne fremgangsmåde med de begrænsninger, dette måtte indebære.