Читать книгу 'Family Support' - Группа авторов - Страница 9

Som Pierre Bourdieu (1997) påviser, er familiediskursen et anliggende, der tilsyneladende vedrører alle ‘moderne’ eller ‘senmoderne’, vestlige stater. Det begrunder til dels udvalget af bidrag i denne bog (tyske, norske, hollandske, franske, australske, amerikanske og danske) og rummer samtidig en opfordring til grundigt at overveje, hvordan man kan lære af andre landes erfaringer og metoder.

Luhmann er ofte refereret for at definere kontingens som “alt, hvad der hverken er nødvendigt eller umuligt”. Set ud fra denne optik kan man ikke gøre sig håb om at indfri forestillingen om een og kun een måde at gøre tingene på. I forlængelse heraf er det utvivlsomt forståeligt, at den enkelte fagperson eller gruppen af fagpersoners horisont først kan udvides ud over egne kulturelle og nationale grænser i det øjeblik, hvor det bliver tydeligt hvilke muligheder og løsningsforslag som står åbne uden at være hverken tvingende nødvendige eller umulige.

Det afgørende for nærværende bog har ikke kun været at “udvide det pædagogiske diskursunivers” (Schubert 1997: 41), men også at præsentere bidrag, som kan medvirke til at skærpe en international problembevidsthed med det formål “at udvide det tænkelige spektrum af handlinger” (Anweiler 1990: 233). At se over hækken for eller at finde ud af “om naboens græs er grønnere” – som Steen Bengtsson (SFI) ynder at udtrykke det – er derfor ikke blot en øvelse i, at læseren bliver klogere på, hvad man gør i andre lande, men måske og i endnu højere grad en øvelse i at benytte disse anderledes måder at anskue “kendt stof” på som inspiration til at indgå dialog med ‘fremmede’ synsmåder og ad den vej udvikle andre måder at undersøge vore egne problemer på. Det indebærer også, at andre ikke kan overtage vores ansvar. De kan vise os hen til tingene, men vi må selv tilegne os det.

I denne bog fokuseres på risikofamilier og de familier, der på grund af risikoen konfronteres med alvorlige vanskeligheder/problemer. Dvs. at bogens problemstilling og bidrag i særdeleshed angår de omtrent 10% af de danske børn, som har en “svær barndom” (Christensen & Ottosen 2002: 6f.), og deres forældre.

Bogen retter sig primært mod de medarbejdere, der arbejder inden for den type tilbud, som gives disse børn og deres familier, og mod de forskere og udviklere, som bidrager til evaluering, dokumentation af resultater og videreudvikling inden for dette felt.