Читать книгу Sfo under forandring - Peter Allerup - Страница 3

Denne bog lægger de sidste brikker til et puslespil, der præsenterer et samlet billede af pædagogmedhjælpernes arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger. De første brikker blev lagt med undersøgelsen ”Pædagogmedhjælpernes arbejde i daginstitutioner for 0-6-årige” fra 2000.

Puslespillet indeholder brikker af vidt forskellig størrelse. Store og små grupper af pædagogmedhjælpere beskrives, og også den enkelte pædagogmedhjælpers røst høres.

Billedet af pædagogmedhjælper-gruppen må nødvendigvis skabes i puslespillets form. Der er tale om en faggruppe, der udgøres af mennesker med både forskelligartet baggrund, meget divergerende ønsker til fremtiden på arbejdsmarkedet og en bred vifte af varierende kompetencer. Den ”typiske” pædagogmedhjælper vil være en konstruktion og derfor også en fiktion. Hun findes ikke. Men alle pædagogmedhjælpere vil kunne få øje på sig selv i det totalbillede, vi nu har af pædagogmedhjælpernes arbejde i institutionerne.

I Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) er vi glade for den detaljerede dokumentation af pædagogmedhjælpernes arbejde. Det er væsentlige data, både når vi internt i faggruppen diskuterer faglig identitet og faglig udvikling, og når vi over for arbejdsgivere og lovgivere argumenterer for pædagogmedhjælpernes betydning for arbejdet med børnene.

Nærværende undersøgelse analyserer pædagogmedhjælpernes arbejde på skolefritidsordningerne (SFO), herunder det øgede samarbejde med skolen. Pædagogmedhjælperne udgør ca. ¹/3 af personalet i disse ordninger. Alligevel har faggruppen i et vist omfang været sat uden for døren i debatten om nye indskolingsformer og tættere samarbejde mellem skole og SFO. Fokuspunktet har været forholdet mellem lærerne og de uddannede pædagoger. Men pædagogmedhjælperne er med i skolesamarbejdet, viser undersøgelsen, og deres bidrag anerkendes af såvel skole- som SFO-ledere.

Med baggrund i en række andre oplysninger fra de to leder-grupper rummer den nye undersøgelse i øvrigt helt dugfriske meldinger fra den front, hvor undervisning og (fritids)pædagogik p.t. både bøjer arm og fletter fingre. I analysen af det konkrete samarbejde mellem skole og SFO og holdningerne hertil tegnes linjerne i de kommende års øgede samspil mellem skole og institutionsverden. Disse linjer trækkes nemlig ikke bare på skoleområdet, men også ned gennem 0-6-års-institutionerne, hvor diskussionen om institutionernes rolle i forhold til skolen også fylder mere og mere.

Både i SFO’erne og i samarbejdet med skolen holder pædagogmedhjælperne fritidspædagogikkens fane højt. På samme måde som i daginstitutionerne står vi som faggruppe først og fremmest for konkrete aktiviteter, lange snakke og leg med børnene. I PMF finder vi det meget opløftende, at omsorgen for dem, det hele gerne skulle handle om, fylder så meget i pædagogmedhjælpernes arbejde. I en tid, hvor børn mere end noget andet efterlyser voksne, der har tid til dem, er det en ret påtrængende opgave, vi løser.

PMF vil gerne takke bogens forfattere for en meget spændende og perspektivrig undersøgelse. Den vil helt sikkert bidrage til den videre debat om fagligheden blandt pædagogmedhjælperne. Men vi tror også, at den kan yde et væsentligt bidrag til den generelle debat om udviklingen af samarbejdet mellem skolen og institutionsområdet.

Vi vil også gerne rette en stor tak til de pædagogmedhjælpere, skole- og SFO-ledere, der har taget sig tid til at udfylde de omfattende spørgeskemaer. Uden deres indsats havde vi måttet undvære den meget betydningsfulde viden, som nu er tilgængelig.

PMF’s forretningsudvalg

FINN DANIELSEN