Читать книгу Sfo under forandring - Peter Allerup - Страница 6

I spørgeskemaundersøgelsen spørges sfo-lederne blandt meget andet om deres oplevelse af ledelsesmæssig ’autonomi’ i dagligdagen. En tredjedel svarer, at sfo’en ledelsesmæssigt i praksis fungerer helt selvstændigt i forhold til skolens ledelse. Lidt mere end halvdelen svarer ’delvist’, og kun omkring hvert tiende sfo-leder svarer ’slet ikke’ på dette spørgsmål. Denne beskrivelse af sfo-ledernes oplevelse af konditionen i praksis flankeres af, at sfo’en formelt er underlagt den samlede ledelse af skolemiljøet og karakteriseres som sådan af næsten alle sfo-ledere, og at der er et formaliseret samarbejde mellem sfo-pædagoger og skolelærere i tre ud af fire skole-sfo miljøer, og et uformelt samarbejde i stort set alle øvrige.⁶

Der tegner sig et billede af en dagligdag, hvor sfo’en i vidt omfang samarbejder med skolen såvel på et ledelsesmæssigt som på et pædagogisk plan, men billedet inkluderer også, at selvom sfo’en er underlagt skolebestyrelsen og skoleledelsens beslutninger inden for rammerne af folkeskoleloven, opleves der en rimelig grad af handlefrihed i den daglige virksomhed i langt de fleste sfo. Og kun et fåtal af de sfo-ledere, der har svaret ’ja’ til, at der er et formaliseret samarbejde mellem lærere og pædagoger, finder, at dette samarbejde i høj grad virker begrænsende på sfo’ens egne planer og aktiviteter; jf. følgende svarfordeling på et af spørgsmålene til sfo-lederne:

Tabel 1: Virker det formaliserede samarbejde mellem skole og sfo begrænsende på sfo’ens virksomhed (dvs. sfo’ens egne aktiviteter og planer)?

Spørgsmålet om, hvorvidt et formaliseret samarbejde med skolen begrænser sfo’ens særlige virksomhed, deler sfo-lederne i tre næsten lige store grupper. En tredjedel svarer ’i høj eller nogen grad’, en tredjedel ’i ringe grad’, og en tredjedel svarer ’slet ikke’.

En variationsbredde, der afspejler forskellige erfaringer med samarbejde og samordning rundt om i landet. Forskelle der kan skyldes forskellige traditioner i skolen og sfo’en lokalt; de kan hænge sammen med god eller dårlig ’kemi’ mellem samarbejdspartnerne, eller de kan skyldes, at organiseringen af samarbejdet gribes forskelligt an i de enkelte skolemiljøer, osv.

Men samarbejdes skal der. Det står i loven og ligger i tiden. Helhed, samordning, koordinering, og uanset på hvilke måder, dette samarbejde udformes på det pædagogiske og det organisatoriske plan, vil andre faktorer end de lokale spille ind på den udvikling, samordningen vil følge, og de opgaver, sfo’en skal varetage.