Читать книгу Sfo under forandring - Peter Allerup - Страница 9

I praksis er der således flere måder at orientere pædagogisk samordning og samarbejde mellem sfo og skole på. Samlet er der med de to snit fire felter, hvilket kan illustreres via følgende model:

Model 1: Skole-sfo samordningens fire pædagogiske orienteringsfelter

I Læring via sammensmeltning af leg og undervisning: Lærere og pædagoger er sammen med børnene med aftalt ikke-forskel med hensyn til hvem der præcist laver hvad sammen med børnene. Børnene møder de voksne først og fremmes som ’personligheder’ snarere end som ’professionsudøvere’, og via mødet med engagerede voksne øges interessen for det indholdsmæssige i aktiviteterne.

II Forskellighed i pædagogisk tilgang som samlet pædagogisk ressource: Lærere og pædagoger laver aktiviteter sammen med børnene med en klar opgavefordeling. For eksempel at lærerne forklarer et fagligt stof, mens pædagogerne arbejder oplevelsesorienteret med emnet. Børnene møder de voksne som engagerede professionsudøvere via deres forskellige tilgange til de fælles aktiviteter.

III Undervisning som ’legende læring’ og fritiden som ’lærerig leg’ via lokalitetens aura af begge dele: Der indrettes fælles fysiske faciliteter – lokaler, materialer, m.v., hvor børnene oplever de samme fysiske rammer som såvel anvendelige til undervisning som leg, hvorved det er muligt pædagogisk at trække ’legestemningen’ med ind i undervisningssituationen og læringsop-mærksomheden med ind i legemiljøet.

IV Skole og sfo profiterer hver for sig af børnenes adaption af forskellige væremåder i de forskellige fysiske lokaliteter: Der arbejdes pædagogisk på at markere forskelle mellem undervisning og fri tid, ved at børnene møder forskellige fysiske rammer med hver deres særpræg via skiftet fra skoletid til sfo-tid, således at børnene allerede fra starten af skolegangen erfarer, at der er forskellige muligheder og forventninger til deres væremåder og handlemønstre, alt efter om de er det ene eller det andet sted.

Sfo-skole samordningens ’fire orienteringsfelter’ kan være en platform for analyse og tolkning af de indimellem noget modsatrettede synspunkter på og holdninger til det organisatoriske samarbejde og den pædagogiske samordning mellem sfo og skole, som er i centrum i næste kapitel, hvor et repræsentativt udsnit af landets skoleledere og sfo-ledere udtrykker deres synspunkter på det eksisterende formaliserede og mere uformelle sfo-skole samarbejde i deres respektive skolemiljøer og markerer deres holdninger til hvilke former for pædagogisk samarbejde, de mener vil være til børnenes bedste.