Читать книгу Sfo under forandring - Peter Allerup - Страница 5

Undersøgelsens design og metode⁴

Den samlede undersøgelse er gennemført som en to-trinsundersøgelse. Første trin bestod af en udsendelse af et kort spørgeskema til samtlige sfo’er og fritidshjem i Danmark i foråret 2002 med den hensigt at indhente nogle få, men karakteristiske baggrundsinformationer fra hver institution. Fra disse skemaer blev der indhentet informationer om forskellige rammevariable (sfo’ens lokaleplacering, størrelsen, antal børn og pædagogiske medarbejdere, m.m.), som viste sig nyttige ved planlægningen af den repræsentative stikprøve i trin to.⁵

I trin to udsendtes i foråret 2003 spørgeskemaer til sfo-ledere, skoleledere og et antal pædagogmedhjælpere. På baggrund af informationerne fra første runde var det muligt at tilpasse antallet og den geografiske fordeling af spørgeskemaer ret præcist, idet udgangspunktet for denne anden runde var de samme institutioner, som blev medtaget i første runde. I første runde var undersøgelsen en totalundersøgelse, og stikprøven i anden runde kunne derfor planlægges som en repræsentativ stikprøve.

De indkomne svar

Da spørgeskemaundersøgelsens rykkerprocedure var afsluttet i april 2003, kunne responsraten opgøres for hver af de tre persongrupper:

Persongruppe	Antal udsendte skemaer	Antal returnerede / svar pct.
Sfo-ledere	495	371 / 74.9%
Skoleledere	493	388 / 78.7%
Pædagogmhj.	786	583 / 74.1%

Ved beregningen af pædagogmedhjælpernes svarprocent er antallet af udsendte skemaer N=786 benyttet. Fra første rundes skemaoplysninger skønnes det, at der på de udvalgte institutioner i alt findes knapt 1000 pædagogmedhjælpere, men en del sfo har mere end tre pædagogmedhjælpere ansat, og undersøgelsen var designet, så højst tre tilfældigt udvalgte pædagogmedhjælpere fra hver sfo skulle svare på spørgeskemaet.

Svarprocenterne ligger derfor på niveau med mange nationale evalueringer og tæt på de ca. 85%, som de fleste internationale undersøgelser opererer med som optimalt. Det skønnedes alligevel hensigtsmæssigt at gentage den frafaldsanalyse, som blev udført i forbindelse med første runde. Det vil sige analyse af, om de ikke returnerede skemaer er skævt fordelt geografisk og i forhold til institutionsstørrelse (antallet af børn). Resultatet af den sidste undersøgelse viser, at hyppigheden af returnerede skemaer ikke afhænger af institutionsstørrelsen – man returnerer med andre ord med samme “lyst” fra store og fra små institutioner.

Derimod viste der sig med hensyn til geografi – dvs. vurderet ud fra en opdeling af landet i de 14 amter – en lille skævhed i “lysten” til at returnere de udsendte skemaer. Af analyser, hvor antallet af faktisk returnerede sammenholdes med det forventede antal iflg. den fordeling, institutionerne har pr. amt, ses det, at for alle tre typer af spørgeskemaer har det knebet med at returnere skemaerne især fra Københavns og Frederiksborg Amt.

Det kan således fastslås, at det generelle procent-niveau for returnering af skemaer ligger meget højt, over 70%, men en lille skævhed konstateres, hvad angår den geografiske fordeling af de manglende omkring 30%. Dette “skævhedsproblem” er løst på traditional facon i de statistiske analyser ved hjælp af en vægtning. Tallene fra Københavns og Frederiksborg amter skal således “vægtes op” for at kompensere for de manglende returneringer. Derved bliver resultaterne beregnet fra stikprøver fuldt repræsentative.

Undersøgelsens metode – analyser af fællesspørgsmål

I skemaet til skoleledere og sfo-ledere er der en række spørgsmål, som belyser samme emne, og som derfor lægger op til at se efter “om de to grupper besvarer spørgsmålene på samme måde”.

Globale eller marginale sammenligninger

De såkaldte marginale sammenligninger mellem de to grupper undersøger, om de to gruppers svarfordelinger totalt set inden for hver gruppe er ens. Det betyder, at man skal se på, hvorledes svarfordelingen er for N=388 skoleledere og N=371 sfo-ledere hen over spørgsmålets svarkategorier. Eksempelvis findes der i sfo-lederes og skolelederes spørgeskemaer et fællesspørgsmål “Der findes en lokal målsætning for sfo’ens virke”, der kan bevares ved hjælp af fire svarkategorier A,B,C og D.

Herudfra foretages en statistisk vurdering af, om der er forskel mellem de to grupper på landsplan ud fra de svar, der er indgået fra alle (N=388) skoleledere og alle (N=371) sfo-ledere.

De marginale sammenligninger benytter samtlige sfo-lederes og skolelederes svar, og deres enighed eller manglende enighed gøres altså op totalt, uden at man inddrager viden om, at skoleledere og sfo-ledere eventuelt parvist kan sættes sammen på hver sin institution.

Lokale eller simultane sammenligninger

Men skoleledere og sfo-ledere kan også statistisk “parres” på hver deres fælles institution eller skolemiljø, der anvendes som gennemgående betegnelse i de følgende kapitler. Det er derfor interessant at undersøge, om den marginale overensstemmelse kan genfindes, hvis man analyserer svarene i det enkelte skolemiljø – skole og sfo. Et tilfælde af “lighed” mellem de to gruppers svarfordelinger, marginalt set, kunne i princippet dække over fuldstændigt modsatrettede opfattelser på den enkelte institution: Hver gang en sfo-leder har én opfattelse, har skolelederen den stik modsatte, og når man derefter lægger samtlige sfo-lederes svar i én og samme “bunke” og skoleledernes svar i en anden “bunke”, ophæves de to modsatrettede svar, og det totale resultat kan være, at der “ingen forskel” er.

Den sidste indfaldsvinkel, hvor svar sammenholdes mellem repræsentanter fra de to grupper inden for den enkelte institution, kaldes for simultane analyser. I stedet for at se på 388 skoleledere og 371 sfo-ledere, skal fokus nu være på svar fra de “par” af sfo- og skoleledere, som stammer fra samme skolemiljø. Dem er der 232 af. Tabel-eksemplet nedenfor viser, at ud af disse 232 simultane svar, svarer man helt “ens” i 94+39+1+2=136 tilfælde eller ca. 60% af svarene.

Dette diagonalmål kan tages som et “råt” udtryk for, at de to grupper i 60% af tilfældene afgiver helt overensstemmende svar. I bilag 2 er der redegjort for, hvorledes det simple, men direkte forståelige diagonalmål forholder sig til det teknisk set bedre kappa-mål. I dette tilfælde udregnes kappa til 0.24, som vurderes statistisk signifikant forskellig fra nul, dvs. der er i dette tilfælde signifikant overensstemmelse mellem skole- og sfo-lederes vurderinger fra samme skolemiljø.

De annoncerede undersøgelser af fællesspørgsmål bliver en stadig vekslen mellem marginale analyser, hvis resultat kan siges at dække “hele landet”, og simultane analyser, der har en grad af overensstemmelse mellem de to grupper på den enkelte institution i fokus. De første analyser gennemføres med svar fra alle skoleledere og alle sfo-ledere, mens de sidste analyser må gennemføres ud fra det antal skole- og sfo-leder par, som optræder i datamaterialet. Mens det ved pardannelsen af sfo-leder og skoleleder på én institution alene er et spørgsmål om eksistensen af afgivne svar fra de to personer fra samme skolemiljø, er situationen ved pardannelse mellem sfo-lederen og en pædagogmedhjælper lidt anderledes. Der er i undersøgelsen lagt op til at modtage svar fra op til tre pædagogmedhjælpere fra samme sfo, hvilket umiddelbart lægger op til flere pardannelser mellem sfo-leder og pædagogmedhjælpere. Der er imidlertid foretaget et tilfældigt valg blandt svarene fra pædagogmedhjælperne – det er dette svar, som indgår i datagrundlaget for analyser af par mellem sfo-leder og pædagogmedhjælpere.

Det er ofte en hjælp ved læsningen og forståelsen af marginale og simultane analyser, at tabeller udstyres med et ’N’, der markerer hvor mange personer, der ligger bag ved de procent-tal, som tabellerne viser. Der er derfor to slags ’N-er’: De, der refererer til marginale, landsdækkende opgørelser, hvor alle de personer, der er indgået i undersøgelsen, tælles med. Det drejer sig her om N=388 skoleledere, N=371 sfo-ledere og N=557 pædagogmedhjælpere. Desuden er der de ’N-er’, der refererer til antallet af par eller simultane “miljøer”, som indgår i analyserne af “lokal” overensstemmelse mellem svarene fra de forskellige grupper. Her er der 232 skole-sfo-lederpar og 303 sfo-pædagogmedhjælper-par.

I bilag 2 er nærmere redegjort for, hvorledes den regionale skævhed i returneringen af skemaer har medført, at der blev foretaget en vægtning af de indkomne svar med den hensigt, at de vægtede tal bliver mere præcise ved landsgennemsnit mv. end de uvægtede. Det betyder så, at i nogle af bilagenes tabeller findes der ’N-er’, som ikke er umiddelbart genkendelige i forhold til de ovenfor nævnte, fordi vægtningen har omfordelt størrelsen af de oprindelige ’N-er’. Der er her tale om små justeringer, fordi den geografiske skævhed ikke var markant.

Ved illustration og analyse af svarfordelinger fra gruppen af skoleledere og sfo-ledere støder man flere gange på spørgsmål, der ud over “aktive” svarkategorier som “enig”, “uenig”, “ja” eller “nej” også giver mulighed for at sætte kryds i “ved ikke” eller “ønsker ikke at svare”. Ved sådanne spørgsmål kan sammenligninger mellem de to grupper ske på to måder. Enten sammenligner man svarfordelingen hen over alle svarkategorier, inklusive de to sidstnævnte. Eller også ser man alene på de kategorier, hvor respondenten med sit kryds har taget “aktiv” stilling til indholdet af spøgsmålet, dvs. man udelader de to sidstnævnte svarkategorier. Den sidste sammenlignings-teknik betegnes sammenligninger kontrolleret for ved-ikke og ønsker ikke-at-svare. Sidstnævnte sammenligninger kan falde noget forskelligt ud fra sammenligninger udført med alle kategorierne, fordi der kan være forskelle mellem grupperne i hyppigheden, der sætter kryds i “ved ikke” eller “ønsker ikke at svare” kategorien. På grund af sådanne numeriske forskelle falder sammenligninger af hyppigheden af svar i f.eks. “enig” kategorien dermed også forskelligt ud af den simple grund, at tallene over de benyttede kategorier summerer til 100%. Komparative analyser foregår undervejs i forbindelse med nogle spørgsmål via kontrollerede svarfordelinger (kontrolleret for “ved ikke” og “ønsker ikke at svare”).

For alle spørgsmålene er de samlede svarfordelinger at finde i bilag 1, og i bilag 2 er som nævnt en mere detaljeret redegørelse for de statistiske analysemetoder, der er anvendt i undersøgelsen.