Читать книгу Sfo under forandring - Peter Allerup - Страница 4

Omkring 200.000 børn svarende til 70% af alle børn i alderen 6 til 9 år* er brugere af Danmarks knap 2000 skolefritidsordninger, så det er et pædagogisk tilbud, der fylder meget i de fleste børns dagligdag. Politisk er der opmærksomhed på børnenes ’fri fra skole tid’, og de hidtidige veldefinerede overgange mellem skole og fritid og mellem daginstitution og skole blødes op. Der udarbejdes ’læreplaner’ på daginstitutionsområdet, og fritidsordningernes virksomhed samordnes med skolens undervisning. Der skal skabes helhed og sammenhæng, og sfo’en skal spille en klarere rolle i forbindelse med indsatsen for samfundets socialt dårligst stillede børn. For elever med faglige vanskeligheder i skolen skal sfo’en kunne gå ind med lektiehjælp og lignende. Det er meldinger fra de seneste udspil fra regeringen via blandt andet udviklingsprogrammet ’En skole i bevægelse’ (2003), satsningen ’En god start til alle børn’ (2003) og senest udviklingsprogrammet ’Udsatte børns undervisning’ (2004).

Den danske tradition for skelnen mellem skolen med dens veldefinerede faglige læreplaner og timestruktur på den ene side og fritidstilbudene med mere frie pædagogiske rammer indholdsmæssigt og strukturmæssigt brydes ned. Formelt startede denne udvikling i 1984, da skolefritidsordningen etableredes som en del af skolens samlede virksomhed, men det er først i de senere år, at udviklingen for alvor har betydet ændringer for fritidspædagogikkens samfundsmæssige funktion og organisation. Stadfæstet med det seneste folkeskoleforlig indgået i slutningen af 2002, hvori det præciseres, at skolefritidsordningernes virksomhed er omfattet af folkeskolelovens formålsbestemmelse, og at skolebestyrelserne fastsætter principper for skolefritidsordningen, med det mandat, der blandt andet beskrives på følgende vis i 1998: “Inden for de mål og rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat, har skolebestyrelsen kompetence til at fastsætte principper for bl.a. det pædagogiske indhold i SFO. Skolebestyrelsen kan fx vedtage principper for samarbejdet mellem skolens undervisning og SFO, lokalesamarbejde, personalesamarbejde, ordensregler, principper for tilsynet med børnene mv.”¹

En beskrivelse af disse udviklingstendenser kan læses i ’SFO og fritidshjem for de seks- til niårige børn – en landsdækkende undersøgelse’², som var den første publikation fra det projekt omkring samordning mellem sfo og skole, kortlægning af fritidsinstitutionerne for 6-9 årige børn og beskrivelse af pædagogmedhjælperne i sfo’en, der startede i 1999, og som nu afsluttes med publikationen her. Projektet gennemføres af en forskergruppe ved Danmarks Pædagogiske Universitet og kom i stand efter en henvendelse fra Pædagogisk Medhjælper Forbund. De ønskede en opfølgning på et tidligere projekt inden for daginstitutionsområdet, hvor dette område blev kortlagt med særlig fokus på pædagogmedhjælperne og deres opgaver.³

Selvom pædagogmedhjælperne også vies særlig opmærksomhed i undersøgelsen her, udgør denne medarbejdergruppe kun en del af det samlede felt. Den igangværende pædagogiske og organisatoriske udvikling inden for fritidspædagogiske tilbud til børn i alderen seks til ni år og ikke mindst det intensiverede samarbejde mellem sfo og skole gjorde det oplagt at udvide undersøgelsens fokus til også at indbefatte beskrivelse af tendenser i samordning og samarbejde mellem skole og sfo generelt. Derfor er inkluderet skoler og sfo’er i undersøgelsen, hvor der ikke er pædagogmedhjælpere ansat.

Undersøgelsen bygger således på et repræsentativt udsnit af landets skoler og deres sfo’er, og datamaterialet består primært af tre spørgeskemabesvarelser. En med skoleledere, en med sfo-ledere og en med pædagogmedhjælpere, og spørgeskemaerne er konstruerede, så det er muligt at gennemføre komparative studier mellem de tre grupper inden for en række spørgsmål.

Dette design betyder, at undersøgelsen lægger to forskellige og adskilte snit ned over sfo-området. Det ene er en pejling af generelle tendenser inden for sfo-skole samarbejdet, hvor skolelederes og sfo-lederes beskrivelser af og holdninger til organisatorisk og pædagogisk samordning mellem skole og sfo er i centrum. Det andet snit angår mere specifikt sfo’ens pædagogiske virksomhed og pædagogmedhjælpernes opgaver og funktioner heri.

Publikationen er derfor opbygget i to dele, der kan læses uafhængigt af hinanden med følgende disposition.

Efter indledningen og en lille introduktion til undersøgelsens design og metode følger kapitlet ’Sfo-fritidspædagogik mellem skoleudvikling og socialpolitik’, som kort tegner et billede af sfo’ens position mellem skoleudvikling og socialpolitik og skitserer de veje, samordningen mellem skole og sfo kan følge. Det lægger op til det næste og længere kapitel, ’Samordning og samarbejde mellem sfo og skole’, som er centrum i første del af undersøgelsen. Hvad er skole- og sfo-ledernes syn på ’det gode samarbejde’, i hvilken udstrækning er der konkrete samarbejdsaktiviteter mellem skolelærere og sfo-pædagoger, hvilke holdninger er karakteristiske for de to ledergrupper i deres syn på et fælles skolemiljø, der kommer børnene i møde på en konstruktiv måde? Kapitlet rummer ikke særlige overvejelser over pædagogmedhjælperne; i fokus er det samlede sfo-personale.

I næste kapitel – ’Pædagogiske opgaver i sfo’en’ – dykkes mere konkret ned i sfo’en. Kapitlet giver et signalement af sfo’ens organisation og pædagogiske opgaver, og en kortlægning af pædagogmedhjælpernes gøremål i sfo. Så følger kapitlet ’Pædagogmedhjælpere i sfo og skole’, der karakteriserer pædagogmedhjælperne i sfo. Hvem er de, hvilken baggrund har de, hvad mener de om arbejdet i sfo, og hvad er deres rolle i forhold til børnene?

Efter denne anden del med pædagogmedhjælperne i centrum, afrundes med et lille kapitel, hvor nogle lighedstræk og forskelle mellem pædagogmedhjælperne ansat i henholdsvis sfo og daginstitution trækkes via sammenligninger af udvalgte data fra undersøgelsen og den tidligere gennemførte inden for daginstitutionsområdet.

Publikationen indeholder to bilag. Da der – som nærmere beskrevet i næste kapitel om design og metode – i nogle kapitler opereres med udvalgte data fra den samlede undersøgelse, udgør bilag 1 en kortfattet gennemgang af de tre spørgeskemaundersøgelser hver for sig, således at det er muligt at skabe sig et indtryk af disse data, uden at vinklen er lagt på komparative og tematiske studier. I bilag 2 redegør vi mere detaljeret for metodiske og statistiske veje og vildveje i repræsentative spørgeskemaundersøgelser som nærværende.

Tilbage er blot at nævne, at undersøgelsen gennemføres af en forskningsgruppe bestående af professor Peter Allerup og lektor Søren Langager, begge Danmarks Pædagogiske Universitet, og pædagogisk psykolog Ole Robenhagen, PPR Karup. Hanne Ankerdal og Nete Wang er de teknisk-administrative medarbejdere.

Og så selvfølgelig en tak til Pædagogisk Medhjælper Forbund, der økonomisk har gjort undersøgelsen af fritidsinstitutioner for de 6 til 9-årige børn mulig, og en tak til de mange pædagogmedhjælpere, sfo-ledere og skoleledere, der tog sig tid til at udfylde det tilsendte spørgeskema.

*) I undersøgelsen spørges generelt til børnenes klassetrin, idet sfo’en oftest omfatter bh. klasse - 3. klasse. Da børn traditionelt omtales ved deres alder benyttes derfor betegnelsen 6. til 9. år, vel vidende at enkelte børn begynder i bh. kl. ned til 4 år 10 måneder gamle, hvilket folkeskoleloven åbner mulighed for.

Med hensyn til andre børn i sfo’en spørges til børn i børnehave alderen og børn i klasser over 3. klassetrin.