Читать книгу Effekter af indsatser for socialt udsatte born i daginstitutioner - Peter Allerup - Страница 10

De deltagende institutioner tror overordnet selv på, at de gør en positiv forskel for udsatte børn med HPA-interventionen som et nyt redskab. Men der viser sig forskelle, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt man tror på, at indsatsen får langtidseffekt. Nogle institutioner tror ikke, at effekten varer ved ud over daginstitutionsperioden, mens andre mener, at den indsats, der er gennemført, vil få langtidseffekter.

Institutioner, der oplever vanskeligheder i arbejdet med indsatsen, forklarer eventuelle mangelfulde resultater ved forskellige ydre forhold og rammebetingelser, der griber hindrende ind. Der tales om, at der nu lægges flere og flere opgaver ind over daginstitutionerne fra systemet, forvaltningen, lovgivningen og nu også fra HPA. HPA får ikke den betydning for institutionerne, som var tilsigtet. Denne gruppe institutioner er i analysen identificeret som ”de opgivende” (modstanderne).

En anden gruppe institutioner mister ikke gejsten trods de samme vanskelige ydre vilkår. Tværtimod fremhæves det, at de med HPA-interventionen har fået et løft i deres faglighed og et bidrag til at sætte institutionel udvikling i gang. Denne gruppe institutioner søger så vidt muligt at efterleve HPA-interventionens hensigter, også for dem er ressourcer et problem, lige som for andre institutioner, men det søges løst ved omprioriteringer i dagligdagen. I institutioner fra denne gruppe lægges der stor vægt på at gøre det muligt at følge HPA-programmet. Denne gruppe institutioner er i analysen identificeret som ”de søgende” (efterleverne).

En tredje gruppe institutioner er i udgangspunktet innovationsorienterede i deres tilgang til arbejdet med udsatte børn. I denne gruppe institutioner har deltagelse i HPA-interventionen bidraget til, at de ansatte oplever, at deres viden om pædagogiske metoder rettet mod læring og inkluderende pædagogik er blevet kvalificeret yderligere. Institutionernes samlede personlige og faglige ressourcer kvalificerer lederen sammen med institutionens medarbejdere til dels at forholde sig kritisk til nye tiltag, der kommer udefra, fx fra kommunen, og dels at stille større krav til systemet om tildeling af ressourcer, som modsvarer opgaven. Denne tredje gruppe institutioner udvikler sig med HPA-intervention som integreret helhed i hverdagens pædagogiske strategier. HPA giver mening, projektets indhold og metoder lægger sig i forlængelse af udviklingsforløb, som allerede er i gang. Denne gruppe institutioner er identificeret som de ”udforskende” (udviklerne).