Читать книгу Effekter af indsatser for socialt udsatte born i daginstitutioner - Peter Allerup - Страница 9

Indsatsen har positiv effekt, men som nævnt mest på ”midterbørn”. På udvalgte områder lykkedes det at nå de svageste, og der er også antydninger af, at effekter kan vise sig senere. Når det er sagt, giver resultaterne alt andet lige anledning til at undersøge, om den tidlige indsats også senere hen er mest for middelklassens børn, hvilket vi ser i resten af uddannelsessystemet. Resultaterne giver anledning til at gå videre med at undersøge selve indsatsens pædagogiske indhold og institutionernes forudsætninger for at forandre praksis med afgørende nye resultater. En tidligere undersøgelse peger på, at der tales meget om at fremme børns ressourcer, men når det kommer til de udsatte børn, er det stadig deres fejl, mangler og uhensigtsmæssige adfærd, der sigtes mod. I HPA-interventionen arbejdes der videre med den antagelse, at den pædagogiske indsats, der rettes imod udsatte børns ’fejl og mangler’ (kompensationsparadigmet), risikerer at bidrage yderligere til stigmatisering, mens mulighederne skal findes i en indsats, der sætter fokus på børns ressourcer og muligheder (innovationsparadigmet). Resultaterne, som er skitseret ovenfor, kan ses som udtryk for, at det stadig i nogle institutioner er et kompensationsorienteret grundsyn, der slår igennem pædagogisk, og det til trods for at HPA-interventionen søger udviklingen vendt, fra det fremherskende kompensationsparadigme imod et innovationsorienteret paradigme. Dette fund giver anledning til yderligere at undersøge institutioners forudsætninger og arbejde med organisatorisk læring, som HPA-programmet lægger op til med henblik på at undersøge forandringsprocesser indefra.