Читать книгу Om krig - Carl von Clausewitz - Страница 5

De 12 år på krigsakademiet må have været følt som en degradering, og sådan var det også ment. Det gav dog Clausewitz tid og anledning til det arbejde, som hans kone udgav posthumt i 1832, Om krig. Værket var ingen øjeblikkelig succes. Faktisk gik der 40 år, inden det slog igennem. Det skete, da den tyske hærfører Helmuth von Moltke forklarede sine store sejre med læsningen af Biblen, Homer og Om krig. Man kastede sig nu over værket som en manual til sejr. Krigergerningen var fra da af en international affære, hvor enhver skriver loven for den anden. Alle bliver optaget af at lære det, den anden ved, for enhver fordel for dig kan resultere i nederlag for mig. Rygtet om Clausewitz spredte sig fra det ene militærakademi til det andet.

Værket er trods dets klare struktur ikke færdigt, og i efterladte noter udtrykte Clausewitz utilfredshed med ikke at have givet andet end første bogs første kapitel en fuldendt form. Vi kender derfor ikke hele sandheden om, hvordan Clausewitz så på krigens natur og idé. Dog er vi ikke på helt bar bund, da vi har værkets otte bøger med i alt 124 kapitler.

Første bog, Om krigens natur, beskriver den ‘abstrakte krig’. Det er krigen, som den ville blive ført, hvis man abstraherede fra alle hindringer, uheld, forvirringer og påvirkninger udefra (også fra de politiske). Det vil sige krigens essens eller egne logik. Stort set resten af denne bog handler om at vise, at dette abstrakte begreb om krig aldrig udspiller sig i virkelighedens verden. Krig er grundlæggende en voldshandling med det formål at tvinge modstanderen til at underlægge sig ens egen vilje, og dens basale form er duellen. Men hverken krigens logik eller dens gang er bestemt af den selv. Dens logik og mening kommer udefra, fra politikken, mens dens gang er præget af friktioner, krigens tåge, uheld og uforudsete begivenheder. Der er altså dels den abstrakte krig anskuet i sin rene form, dels krigen som den rent faktisk forløber, og endelig den militærfaglige indsigt i forskellen at holde styr på. Clausewitz efterspørger det hele hos den gode krigsleder.

Anden bog, Om krigens teori, behandler inddelingen af krigskunsten i strategi og taktik og udlægger hans videnskabsteoretiske overvejelser. Ifølge Clausewitz skal krigsteori være baseret på tætte empiriske iagttagelser.

Tredje bog, Om strategi i almindelighed, definerer strategi som brugen af kampen som et middel til at opnå krigens mål. Strategien former krigens plan, dens enkeltelementer og deres forbindelse. I denne bog diskuterer Clausewitz også krigerdyder og moralske kræfter samt den rette anvendelse af kampmidlerne i tid og rum, herunder overraskelsesangreb og list.

Fjerde bog, Kamp, beskriver kampen som den sande krigsaktivitet. Kampen er nedkæmpelsen eller besejringen af fjenden, der står bevæbnet over for os med samme mål for øje. Besejringen af fjenden ved total eller delvis udslettelse er det eneste mål med enhver kamp. Her diskuteres kampens offensiv og defensiv, dens varighed og afgørelse samt hovedslaget, det afgørende slag, der definerer sejr eller nederlag.

Femte bog, Stridskræfter, omhandler de forskellige våbenarter, opstilling på slagmarken, kommunikationslinjer, marcher, indkvartering, forplejning med mere.

Sjette bog, Forsvar, er værkets klart længste. Forsvaret defineres som afværgning af et stød, og dets mål er overlevelse. Clausewitz definerer forsvaret som stærkere end angrebet, da et forsvar af eget territorium giver forsvareren bedre muligheder end angriberen for at udnytte landskabet, fæstninger, befolkningen, ressourcer og tiden. Angriberen får tilmed et tiltagende problem med lange kommunikations- og transportlinjer. Clausewitz diskuterer også her folkemilitser samt folkekrig, dvs. en generel udskrivning af befolkningen til militærtjeneste. Forsvaret er også særligt vigtigt for Clausewitz, da han skriver, at det modsat, hvad man normalt tænker, ikke er angrebet men forsvaret, der starter krigen. For hvis man bare overgiver sig, da er der ingen krig. Krigen starter først med den angrebnes afvisning af at lade sig besejre.

Syvende bog, Angreb, handler om at tildele modstanderen stød, om hvor og hvordan angreb kan sættes ind, og om hvordan et angreb kan blive det afgørende hovedslag. Denne del er på mange måder ‘bare’ bog seks læst modsat med råd modsvaret i den forudgående bogs råd til, hvordan man forsvarer sig imod angreb.

Hvor fjerde til syvende bog mestendels handler om krigens udførelse og teknik, så går værkets ottende og sidste bog, Krigsplanen, tilbage til en række temaer fra første bog, især forholdet mellem politik og krig. Nærværende udgave af Om krig gør netop værkets centrale dele fra første og ottende bog tilgængelige i en ny oversættelse.