Читать книгу Andre vinkler pa ledelse og organisation - Группа авторов - Страница 12

Hvis der er en ting, vi i Danmark kan blive enige om, så er det, at fremtiden skal bygges på nye virksomheder og helst af den innovative og vækstorienterede slags – den danske iværksætterkultur skal med andre ord fremmes. Dette budskab går igen på tværs af politiske overbevisninger, og til trods for at midlerne kan være forskellige, så er målet det samme: Danmark skal blive et af verdens førende iværksættersamfund – vi skal placeres i den europæiske elite inden 2010!

Den ambitiøse målsætning blev formuleret af VK-regeringen i 2005 og kan ses som kulminationen på 10 års klagesang over, hvor sløjt det står til med den danske iværksætter- og selvstændighedskultur; en klagesang der for alvor blev sat i gang med iværksætterbetænkningen fra 1996, og en klar tilkendegivelse af, at der nu skal handling bag ordene – igen.

Uanset hvor enige vi så alle måtte være om det rigtige i målet, så rejser der sig en lang række uafklarede spørgsmål:

1 Hvad vil det sige at være verdens førende iværksætternation, hvilke mål skal indgå i denne vurdering, og er det realistisk at gennemføre disse målinger?

2 Hvordan er den nuværende placering, hvem fører og hvem sakker agterud i den globale kamp om topplaceringer i iværksætterkapløbet – hvem kan vi lære noget af?

3 Kan og bør man erhvervspolitisk gøre noget for at fremme iværksætteraktiviteten – hvad er de hidtidige erfaringer?

Spørgsmålene hænger naturligvis sammen, sådan at forstå at med mindre vi ved, hvad det vil sige at være en af verdens førende iværksætternationer – det vil sige at vi både kan måle og sammenligne – kan vi jo ikke sige noget om, hvilken placering forskellige nationer indtager, og dermed heller ikke sige noget om, hvem vi kan tage ved lære af. I det følgende vil jeg derfor først se på, hvordan iværksætteraktiviteten typisk bliver målt, dernæst på hvilken placering Danmark allerede nu indtager på diverse ranglister, og endelig hvilke erhvervspolitiske tiltag, der virker og ikke virker i forhold til det overordnede mål – som måske ved nærmere eftertanke ikke er helt så entydigt, som det måske kan synes.

Iværksætterproblemet har eksisteret som et centralt punkt på den politiske dagsorden siden starten af 1990’erne, men både de erhvervspolitiske tiltag og opfattelsen af problemets karakter har ændret sig radikalt gennem de seneste 15 år, så først en lille historisk beskrivelse af problemets opståen og udvikling.