Читать книгу Andre vinkler pa ledelse og organisation - Группа авторов - Страница 19

5 DE NYE VIRKSOMHEDERS BIDRAG

Оглавление

I de sidste 15 år er der årligt etableret fra 13.000 til godt 18.000 nye virksomheder i Danmark, jf. venstre akse i figur 1. Forbrugsfesten i midten af 80’erne skabte mange nye virksomheder, hvilket kartoffelkuren satte en stopper for, og antallet raslede ned til et absolut minimum i 1988. Fra 1989 til 1999 ligger antallet af nyetableringer på et konstant niveau, der stort set er upåvirket af, om opfattelsen er, at der er for mange eller for få. Forskydningerne igennem hele perioden afspejler i et vist omfang konjunkturerne, hvor især bygge- og anlægssektoren kan forklare en væsentlig del af de årlige udsving. Stigningen på 30 % fra midten af 1990’erne frem til år 2000 er således reelt båret af en markant tilvækst i antallet af nye virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren samt en fordobling i antallet af nye it-virksomheder. Nedgangen i de samme sektorer kan endvidere forklare faldet fra 2000 til 2001.

Figur 1. Nyetableringer og samlet omsætning i disse, 1985-2001


Kilde: Bøegh Nielsen m.fl. (1992), Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003) og Danmarks Statistik (2003)

I løbet af samme periode er den årlige omsætning fra de nyetablerede virksomheder steget fra et lavpunkt på under 5 milliarder kroner i 1993 til knap 10 milliarder kroner i 2001, jf. omsætningstallene, der er angivet på højre akse i figur 1. Det højere omsætningsniveau i de seneste år hænger sammen med den bagvedliggende tendens, at stadig flere virksomheder etableres i selskabsform. De fleste virksomheder etableres fortsat som personligt ejede, men andelen af nye virksomheder, der etableres i selskabsform, er stærkt stigende. I perioden 1990-1995 udgjorde andelen af enkeltmandsfirmaer typisk omkring 90 % af samtlige nyetableringer, men denne andel var faldet til 68 % i 2001. Den samlede årlige omsætning fra iværksætterne på knap 10 mia. kroner svarede til omkring 0,5 procent af den samlede omsætning i Danmark.

Når det bliver fremført som et af de centrale argumenter for den megen iværksætterfokus, at der er en sammenhæng mellem den samfundsøkonomiske vækst og nye virksomheder, så antyder ovenstående, at det reelt forholder sig sådan. Det er imidlertid ikke iværksætterne, der skaber væksten, men derimod den økonomiske vækst, der giver plads til de mulighedsdrevne danske iværksættere, som der ifølge Hancock (2005) er flest af.

Andre vinkler pa ledelse og organisation

Подняться наверх