Читать книгу Copenhagen Consensus - Группа авторов - Страница 12

Hvis man skal gøre sig håb om et fremskridt i lyset af de stærke protektionistiske kræfter i de enkelte landes magtfulde interne interessegrupper, skal man anlægge en flerstrenget strategi. Den skulle både indebære opmuntring til unilaterale reformer internt i de forskellige lande og til omfattende multilaterale reformer via WTO, suppleret af regionale initiativer af en type, som tilgodeser begge dele. For at imødegå de protektionistiske interessegrupper, som har stort held med at lægge pres på nationale regeringer, skal man argumentere meget kraftigere for frihandel, f.eks. ved at sponsorere politiske tænketanke og andre, som på en effektiv måde er i stand til at formidle analytikernes empiriske resultater til dem, der vil drage fordel af handelsreformerne.

ENORME GEVINSTER VED LIBERALISERING

Kym Andersons beregninger viser, at en liberalisering af handelsbarrierer og fjernelse af landbrugsstøtte er virkeligt gode investeringer

Handelspræferenceaftaler lader til at være en fast bestanddel i den vedvarende udvikling i retning af en liberalisering på området, selv om de isoleret set ikke er den bedste løsning. Ikke-gensidige aftaler (mulighed 4) er af særligt tvivlsom værdi, fordi de lægger en dæmper på yderligere liberalisering og stiller udviklingslande dårligere, hvis de ikke af FN er kategoriseret som værende blandt de mindst udviklede. Det gælder f.eks. fattige lande som Vietnam. Der er lignende ulemper forbundet med frihandelsområder, som kun medfører en brøkdel af de fordele, man ville kunne realisere via multilaterale WTO-baserede reformer.