Читать книгу Copenhagen Consensus - Группа авторов - Страница 21

Sult er blevet beskrevet som “en tilstand, hvori mennesker mangler den mest grundlæggende fødeindtagelse og dermed den energi og de næringsstoffer, der skal sætte dem i stand til at føre en 100 % produktiv tilværelse”. Her taler vi ikke om fejlernæring, som reelt også kan betegne et overforbrug af mad med overvægt, sukkersyge eller hjerte-karsygdomme til følge, og som ikke er relevant i denne sammenhæng. Vi anvender derimod udtrykket underernæring, en tilstand, som er tæt forbundet med den kroniske sult. Selv om visse iagttagere mener, at de tal, der med regelmæssige mellemrum offentliggøres af FAO (FN’s Food and Agriculture Organisation), tegner for lyst et billede af den egentlige sulttilstand, er det ikke desto mindre disse tal, der udgør den eneste relativt langsigtede globale database. Tallene viser, at antallet af underernærede mennesker i udviklingslandene var 798 millioner i perioden 1999-2001, svarende til 17 % af den samlede befolkning i de pågældende lande. Selv om der er tale om et enormt problem, bør det imidlertid betragtes i lyset af udviklingslandenes hastigt voksende befolkningstal. I løbet af de sidste 10 år blev befolkningstallet her øget med 662 millioner mennesker (næsten dobbelt så meget som de 15 EU-landes samlede befolkningstal), mens antallet af kronisk sultende mennesker faldt en smule (med 18 millioner).

90 % af disse mennesker lever i Asiens Stillehavsregion (505 millioner) eller syd for Sahara i Afrika (198 millioner). Trods det større antal berørte mennesker i Fjernøsten har tendensen her været en nedgang i antallet og procentdelen af sultende, hovedsageligt på grund af en bedre ernæring af folk i Kina. I Afrika har der derimod været en stigning i det samlede antal underernærede mennesker, ligesom den andel af befolkningen, der har været berørt af problemet, har været højere i visse lande.

DET ER D YRT AT VÆRE FATTIG

Jere Behrmans analyse viser, at en systematisk indsats over for fejlernæring og kronisk sult ikke blot vil kunne mindske den menneskelige lidelse i verden – den ville ligefrem være en god forretning.

Tabellen viser ikke den samlede effekt ved at gribe systematisk ind over for fejlernæring. Inden for hvert af de fire indsatsområder findes andre initiativer, som også ville kunne bidrage til at mindske følgevirkningerne ved fejler-næring. www.copenhagenconsensus.dk for en detaljeret gennemgang.

Den socioøkonomiske fordeling af underernæringstallene er af FN’s “Hunger Task Force” anslået som følger:

 50 % af landbefolkningen

 25 % af den ikke-jordbesiddende landbefolkning

 22 % af bybefolkningen

 8 % af de direkte ressourceafhængige (bl.a. kvægavlere og fiskere)

Udviklingen af fostret i svangerskabsperioden er afgørende for barnets fødselsvægt og påvirker desuden hele barnets udvikling. Mødre, som er små af statur (en direkte følge af deres egen fosterudvikling og ernæring i barndommen), dårligt ernærede og modtagelige over for smitsomme sygdomme, vil som regel føde små børn, som er hæmmede i deres udvikling. Dette forhold måles som regel vha. LBW-faktoren (Low Birth Weight – lav fødselsvægt), hvor en lav fødselsvægt betegner børn, som ved fødslen vejer under 2.500 g. I 2000 anslog man, at 16 % af alle nyfødte børn i udviklingslandene – svarende til 11,7 millioner børn årligt – var kendetegnet ved en lav fødselsvægt. I visse dele af Sydasien er situationen særligt tilspidset: Her vurderes 30 % af alle børn at være født undervægtige.

LBW er én væsentlig faktor, når man skal kortlægge udviklingen i den tidlige barndom. En anden er dårlig ernæring i de første to-tre leveår. Denne faktor har været kædet sammen med nedsat amning og afspejles i det skøn, at der i 2000 var 162 millioner børn (ca. ét ud af tre), der var hæmmet i deres udvikling.

Foruden den negative effekt af både mor og barns underernæring på barnets fysiske vækst kan mangel på mikro-næringsstoffer desuden have en væsentlig indflydelse på udviklingen af barnets intelligens. Jod- og jernmangel er skyld i nedsat udvikling af hjernen, hvilket kan påvirke et enormt antal mennesker: Det skønnes, at 2 milliarder mennesker (svarende til en tredjedel af Jordens samlede befolkning) lider af jernmangel, herunder 285 millioner børn i alderen 6 til 12 år. I udviklingslandene vurderes det, at 40 % af børn i alderen 0 til 4 år lider af anæmi på grund af for jernfattig kost.