Читать книгу Copenhagen Consensus - Группа авторов - Страница 22

En reduktion af antallet af underernæringstilfælde vil indebære en række fordele, hvoraf de væsentligste er følgende:

 Nedgang i børnedødelighed forårsaget af lav fødselsvægt (LBW) eller mangel på mikro-næringsstoffer. Verdenssundhedsorganisationen WHO (World Health Organisation) skønner, at underernæring har bidraget til 3,4 millioner dødsfald blandt børn i 2000, svarende til 60 % af det samlede antal dødsfald blandt børn. En WHO-kommission skønnede i en rapport i 2001, at en forøgelse på 10 % af den forventede gennemsnitslevealder målt fra fødselstidspunktet vil medføre en ekstra årlig økonomisk vækst på 0,3-0,4 %.

 De, der overlever følgevirkningerne af langvarig underernæring, er mere modtagelige over for sygdomme, hvilket yderligere belaster deres sundhedstilstand og samtidig indebærer en direkte belastning af sundhedsvæsnet.

 Dårlig ernæring kan have direkte indflydelse på den fysiske produktivitet. Hvis man reducerer antallet af kronisk sultende, øges det enkelte menneskes evne til at udføre fysisk arbejde – og dermed også vedkommendes indtjeningsevne. En analyse af landarbejdere i Brasilien har f.eks. vist, at en forøgelse af deres højde med 1 % (som følge af en bedre ernæring) medfører en stigning på 2–2,4 % i deres aflønning eller indtjening.

 Af en lang række årsager medfører underernæring i barndommen ofte, at en person modtager mindre skoleundervisning, hvilket igen kan omsættes direkte til en lavere indtjening for den pågældende i resten af tilværelsen.