Читать книгу Copenhagen Consensus - Группа авторов - Страница 23

Struktur for overvejelse af muligheder

En minimering af underernæringen vil indebære tydelige økonomiske fordele (oven i de menneskelige og sociale fordele). Hensigten med Copenhagen Consensus er så nøgternt som overhovedet muligt at sammenligne disse fordele med fordelene forbundet med at tage de ni andre udfordringer op.

Det kan man til dels gøre ved at sammenligne den samlede økonomiske nettogevinst. Det lyder måske relativt enkelt, men kompliceres af det faktum, at fordelene i mange tilfælde først kan gøres op efter en lang årrække (f.eks. levetiden for børn, hvis ernæring forbedres). Hvis man skal finde en fællesnævner for alle projekter, skal der udfærdiges et estimat over den aktuelle værdi af alle de fordele, der skal høstes i fremtiden. Det gøres via en proces, som kaldes diskontering, og som ganske enkelt er en antagelse om pengenes fremtidsværdi sammenlignet med deres nutidsværdi. Imidlertid vil valget af en bestemt diskonteringssats over en tiårig eller længere periode indebære en utrolig stor forskel i forhold til nutidsværdien (det, økonomerne kalder summen af tilbagediskonterede fremtidige indkomster). Faktisk kan forskellen være så stor, at en mulighed både kan anses for at være yderst værdifuld – og blive forkastet som værende uden økonomiske fordele.

Der findes kort sagt ingen nemme svar, som kan anvendes universelt. Det forventes, at en mere detaljeret analyse af omkostninger og fordele på de enkelte landes nationale niveau – samt deres følsomhed over for variabler – vil være påkrævet.

Mulighed 1 · Reduktion af antallet af børn med lav fødselsvægt

I udviklingslandene fødes der hvert år omkring 12 millioner børn, som vejer under 2.500 g, og som dermed kategoriseres som undervægtige (LBW-børn). En forøgelse af antallet af børn med normal fødselsvægt vil indebære mange forskellige fordele, især følgende:

 Redning af liv. Selv om det er yderst vanskeligt at knytte en pengemæssig værdi til menneskeliv, er det nødvendigt for at kunne foretage en økonomisk sammenligning. En af metoderne, den som anvendes her, er at beregne omkostningerne forbundet med alternative måder at redde et liv på.

 Nedbringning af omkostningerne forbundet med pasning af nyfødte på hospitalerne.

 Nedbringning af sundhedsomkostningerne forbundet med overlevende LBW-spædbørn, som er mere udsat for sygdomme end børn med højere vægt.

 Forbedret produktivitet livet igennem, både forårsaget af en bedre fysisk udvikling indtil voksenalderen og et længere skoleundervis-ningsforløb/en bedre indlæringsevne.

 Minimering af omkostningerne forbundet med kroniske sygdomme forårsaget af LBW.

 Fordele også for efterfølgende generationer. LBW-mødre føder små børn og vedligeholder derved den onde cirkel.

Når alle disse faktorer tages i betragtning, skønnes det, at nutidsværdien af aktiviteter, som medfører én fødsel af et barn med normalvægt, som ellers ville være undervægtigt, er 580 USD. Mere end halvdelen af dette beløb kan tilskrives den øgede produktivitet i barnets levetid. Det betyder, at tiltag, som koster under 580 USD pr. barn, kan retfærdiggøres alene ud fra en økonomisk betragtning.

Der er fremlagt en række relativt enkle og i mange tilfælde billige løsningsforslag. Forslagene omfatter forsyning af antibiotika og antiparasitmidler, myggenet behandlet med insektmidler med henblik på at nedsætte antallet af malaria-tilfælde samt kosttilskud af jern og folat. Det koster f.eks. 2 USD pr. patient at forsyne kvinder i Uganda, som har seksuelt overførte sygdomme, med antibiotika. Foruden de direkte fordele forbundet med at helbrede sygdomme vil man for hver 100 kvinder, man behandler, forhindre to tilfælde af LBW, svarende til en omkostning på 100 USD for hvert forhindret tilfælde. Eftersom hver normal fødsel af et ellers undervægtigt barn udgør en værdi på 580 USD, er benefit-cost-forholdet i dette tilfælde 5,8.

I en anden analyse har man via kosttilskud med jern og folat til gravide kvinder i Nepal forhindret ét tilfælde af LBW for hver 11 kvinder, som er behandlet. Omkostningerne til et omfattende behandlingsprogram anslås til at være 13 USD pr. patient, eller under 150 USD for hver eliminering af en LBW-fødsel: Dette svarer til et benefit-cost-forhold på omkring 4. Det er indlysende, at sådanne indgreb også kan retfærdiggøres på et andet grundlag.

Den centrale pointe i Mulighed 1 er, at der kan påvises et antal tiltag til minimering af LBW-antallet, hvis udgifter ligger langt under den skønnede værdi af det udbytte, man får. Det betyder, at denne slags initiativer klart kan retfærdiggøres, også selv om der bliver tale om omfattende justeringer af nogle af de antagelser, der er lagt til grund for beregningerne.

Mulighed 2 · Oplysning om ernæring til spædbørn og børn og fokus på fordelene ved amning

Ernæringen i de to første leveår er den næstvigtigste faktor efter udviklingen af fostret, når det drejer sig om at sikre en sund opvækst. Hvis man kan fremme amningen i samfund, hvor indkomsterne er lave og fødevarer og drikkevand ofte forurenet, kan det medføre afgørende fordele for udviklingen i barndommen og den livslange produktivitet. Disse fordele supplerer fordelene anført under Mulighed 1 og er af tilsvarende omfang. Omkostningerne forbundet med at implementere effektive programmer retfærdiggør nemt den slags aktiviteter rent økonomisk. Undersøgelser udført på hospitaler i Latinamerika viser f.eks. typisk et benefit-cost-forhold på omkring 4 i forbindelse med større udbredelse af amning.

Mulighed 3 · Reduktion af antallet af personer med anæmi grundet jernmangel samt mangel på jod, A-vitamin og zink

Jernmangel påvirker ikke kun udviklingen hos fostre og børn (og dermed i høj grad antallet af børn med for lav fødselsvægt), men har også en direkte negativ effekt på voksnes produktivitet.

Jodtilførslen er desuden en væsentlig faktor, når det drejer sig om fødselsvægt. Derudover hæmmer jodmangel i barndommen hjernens udvikling: En undersøgelse viser f.eks., at personer med jodmangel gennemsnitligt ligger 13,5 point lavere i resultaterne af intelligenstests.

A-vitaminmangel kan medføre permanente synsskader og endog blindhed. Kosttilskud mindsker ikke blot forekomsten af blindhed blandt børn, men reducerer også antallet af dødsfald og alvorligere sygdomme. De direkte fordele forbundet med den (relativt billige) tilførsel af A-vitamin er hovedsageligt knyttet til den anden kategori, nemlig nedbringelse af børnedødeligheden, men der er desuden en gevinst forbundet med en livslang produktivitet hos arbejdere, som i modsat fald ville have været blinde.

Fordelene ved tilskud af zink viser sig i de færre forekomster af spædbørn født med lav fødselsvægt og en bedre fysisk udvikling hos børn.

Tilførslen af supplerende mikro-næringsstoffer kan ske via mange forskellige kanaler. Tilsætning af vitaminer i mel, supplerende vitaminpiller, A-vitamintilskud i forbindelse med vaccinationsprogrammer eller endog jerntilskud via levering af jerngryder til madlavning udgør alt sammen nogle omkostningseffektive måder at forbedre ernæringen på. Tiltag rettet mod den daglige kost er komplekse, men en tilstrækkelig tilførsel af de vigtigste vitaminer og mineraler kan repræsentere et væsentligt bidrag til en persons velbefindende i forskellige stadier af tilværelsen. Som eksempel er der foretaget mange analyser af betydningen af A-vitamintilskud, og de har rent faktisk vist sig at være et af de hidtil mest omkostningseffektive sundhedsmæssige tiltag, med et benefit-cost-forhold på over 140.

Mulighed 4 · Investering i udviklingslandenes teknologi inden for landbrugssektoren

I en ideel verden bør al nødvendig næring kunne tilføres via en lettilgængelig og afbalanceret kost. Denne mulighed er derfor fokuseret på at udvikle kornsorter og landbrugsmetoder, som kan sætte mennesker i stand til at dyrke afgrøder med et større og mere konsistent udbytte af næringsrige stoffer. Det drejer sig ikke bare om, at landmænd skal dyrke flere fødevarer, men er snarere et spørgsmål om at tilvejebringe mere produktive landbrugsmetoder, som giver landmændene et bedre afkast på deres investering, øger efterspørgslen på ikke-jordbesiddende personers arbejdskraft og nedsætter prisen på fødevarer, så de bliver mere opnåelige for både by- og landbefolkningerne.

1960’ernes og 1970’ernes “grønne revolution” er et tydeligt eksempel på, hvordan moderne plantedyrkningsmetoder i vid udstrækning kan anvendes til de fattiges fordel. I dette tilfælde har dværgsorter af ris og hvede, som giver et stort udbytte, i væsentlig grad øget forsyningen af basisfødevarer i Asien og Sydamerika. Lignende fordele kan i dag opnås, hvis man bringer de bedste og nyeste teknologier i anvendelse, herunder implementering af bioteknologiske fremskridt.

Det er vanskeligt at vurdere afkastet på investeringer inden for dette område, men analyser har dog vist, at de relativt beskedne indledende omkostninger forbundet med plantedyrkning hurtigt kan genvindes, og at der fortsat akkumuleres et udbytte over mange år, indtil afgrøderne erstattes af nye sorter, som giver et endnu større udbytte. Beregninger af økonomien i nye dyrkede varianter med højere koncentrationer af mikronæringsstoffer (f.eks. A-vitaminforstadier i “gylden ris”) angiver, at benefit-cost-forholdet kan være meget højt – helt op til 15-20 – selv når man foretager nogle meget forsigtige antagelser, hvad angår optagelse og virkning. Investering i landbrugsteknologier er den mest effektive enkeltstående måde at øge indkomsten på i de grupper i udviklingslandene, som lider af kronisk sult.