Читать книгу Copenhagen Consensus - Группа авторов - Страница 14

Omkostningerne forbundet med reformprocessen er engangsudgifter, sammenlignet med fordelene, som er både langsigtede og vedvarende. Omkostningerne omfatter dem, der er knyttet til forhandlingsrunder, støtte til politiske tænketanke, overgangsfaser for virksomhederne og deres ansatte samt samfundsmæssige omkostninger og sociale ydelser forbundet med midlertidig arbejdsløshed. Undersøgelser viser som regel, at den slags omkostninger er relativt små i forhold til fordelene, og at de kan minimeres vha. en gennemtænkt og gradvis implementering af reformerne. Regeringerne kan dog stadig være uvillige til at indføre reformer, fordi tabet af arbejdspladser derved gerne bliver koncentreret og meget iøjnefaldende, hvorimod fordelene til gengæld er så jævnt fordelt over hele økonomien, at de fleste borgere ikke lægger mærke til dem.

I dette kapitel antages det, at justeringsperioden efter en 50 % liberalisering varer fem år (hvilket er betragteligt længere end i de fleste case studies). For hvert enkelt år antages det, at omkostningerne beløber sig til en tredjedel af de endelige samlede statiske fordele af reformen: 243 milliarder USD årligt for perioden 2006-2010, hvoraf 71 milliarder USD påhviler udviklingslandene.