Читать книгу Ideer om et universitet - Группа авторов - Страница 9

Antologiens sigte

Оглавление

Denne idepolitiske debat vil vi med den foreliggende antologi og dens udvalg af tekster fra det moderne universitets idehistorie gerne bidrage til både at fremme og kvalificere. I næste afsnit vil tekstudvalget blive placeret i en universitetshistorisk ramme, der strækker sig fra middelalderen frem til i dag, dog med hovedvægten på perioden fra det moderne universitets fødsel omkring år 1800 og frem til i dag. Få andre institutioner i det moderne samfund har med samme stolthed og selvfølgelighed som universitetet helt frem til i dag kunnet henvise til sit idegrundlag. Stadig i dag fremstår universitetet som enheden af tradition og modernitet: som en af de mest hævdvundne, ide- og traditionstunge og derfor sejlivede institutioner i det moderne samfund (heri kun overgået af kirken) og samtidig som en af den moderne verdens mest innovative institutioner og som kilde til ny viden, til nye ideer, nye teknologier og til nye måder at forstå naturen, samfundet, historien og os selv på. At dette ikke er noget paradoks, skyldes blandt andet, at universitetet aldrig blot har været en funktion af sine omgivelser – og at en forudsætning for dets fortsatte innovative såvel som kulturbærende virke måske er, at det heller ikke bliver det.

Overleverede ideer om universitetet spiller som sagt også en central rolle i den hjemlige universitetsdebat. Den foreliggende antologis påstand er, at hvis man vil forstå og vurdere, hvilke fremtidssvangre ændringer universitetsformen undergår for indeværende, er det relevant at kende til det moderne universitets både nære og fjerne idehistorie, da et universitet som antydet er en institution, der om nogen er præget af – nogen vil sige belastet af – overleverede ideer og idealer. Antologiens tekster repræsenterer nogle af de ledende og regulative ideer (begrundelser, formål, principper og idealer), der har kunnet gøre sig gældende i det moderne universitets udvikling fra Berlineruniversitetets åbning i 1810 og frem til i dag. Andre tekster kunne som sagt være medtaget, men når disse historiske tekster burde vedkomme alle, der enten studerer eller arbejder på et universitet eller er involveret i universitetspolitik, er der flere grunde til det. For det første hører det til almendannelse, at man som student, universitetsansat, embedsmand eller minister kender ideerne bag og formålet med den institution, man er tilknyttet eller har ansvaret for. Det synes ikke altid at være tilfældet i dag, også selvom der ved flere universiteter er oprettet Studium Generale-kurser, der ud over videnskabsteoretiske problemstillinger også tager universitetshistoriske emner op. For det andet gør mange af de ideer, begrundelser, formål, principper og idealer, der har været forbundet med universiteternes historiske udvikling, sig som sagt stadig gældende som bestemmende for universiteternes nuværende institutionelle indretning og i deres daglige virke og selvforståelse. For det tredje er det umuligt at vurdere eller kritisere tendenser og tiltag i den aktuelle universitetsudvikling uden at vende tilbage til normative ideer om, hvad et universitet bør eller burde vedblive med at være. Dertil kommer endelig for det fj erde, at der for indeværende savnes nye offensive og visionære alternativer, når det drejer sig om universiteternes fremtidige udvikling og form – et savn, der bl.a. kunne skyldes manglende kendskab til tidligere ideer.

Ideer om et universitet

Подняться наверх