Читать книгу Motivation og mismod - Группа авторов - Страница 23

Stress er et nøglebegreb i moderne arbejdsmiljøarbejde. Formålet med at anvende betegnelsen ‘nøglebegreb’ er at udpege centrale begreber, som er betydningsfulde, fordi de ikke har en lukket eller endelig mening, men derimod hele tiden er genstand for konkurrerende forståelser. Nøglebegreber er således vanskelige at diskutere og analysere, f.eks. ordet kvalitet, som ikke har en fast reference eller definition, men er genstand for centrale debatter inden for f.eks. NPM (Wright, 2005). Det er ord, som gennem historien akkumulerer varierende betydninger, og den, der bruger begrebet, kan trække på den til enhver tid gældende dominerende betydning eller vælge at bruge en tidligere. Nøglebegreber er indbyrdes forbundne i ‘betydningsbundter’, og når et nøglebegreb ændrer betydning, har det konsekvenser for de øvrige begreber i betydningsbundterne, ligesom ændringen bevirker, at ordet indgår i nye konstellationer af betydningsbundter (ibid.).

Begreber som udvikling og fleksibilitet er eksempler på nøglebegreber, der er vigtige for en forståelse og beskrivelse af moderne arbejdsliv, som vi beskrev det i kap 1. Man kan derfor formode, at begreberne også er del af den fortælling, som knytter sig til udviklingen af stress som et vilkår eller en patologi, der er knyttet til det moderne arbejdsliv. Det er ikke formålet at udpege én bestemt definition på stress som den, vi abonnerer på, men netop at erkende, at stress kan fortolkes ud fra forskellige udgangspunkter. Med nedslag i stressbegrebets historiske udvikling ønsker vi at vise, hvordan stress som begreb over tid har ændret indhold og binder sig til nye begrebsbundter. Den efterfølgende redegørelse er således ikke et forsøg på at skrive stressbegrebets historie, men at vise forandring og kontinuitet i begrebets transformation gennem udvalgte eksempler hentet hos både historiske og nulevende forskere, der har været centrale for begrebets udvikling.

Nielsen og Kristensen (2007) henviser til tre typer af definitioner, som forekommer i den internationale litteratur:

1. Stress defineres som faktorer i omgivelserne, der påvirker individet. 2. Stress defineres som en individtilstand. 3. Stress defineres som hele det interaktionelle forhold mellem omgivelser og individ. (Nielsen & Kristensen, 2007: 8, forfatternes egne kursiveringer)

Årsager og virkninger kobles forskelligt i de tre typer af definitioner:

• Når årsager til stress forstås som ydre faktorer, søges forklaringer på stress i organisationens måde at fungere på, som giver stressreaktioner hos individet.

• Når stress defineres som en individuel tilstand, bliver det mere nærliggende at kigge på medarbejderens måde at forstå sin egen situation på, og hvordan vedkommende håndterer sit arbejdsliv.

• Når stress defineres som hele det interaktionelle forhold, som udspiller sig mellem medlemmerne på en arbejdsplads, vil man kigge efter problemer i det sociale miljø i en organisation.

Nielsen og Kristensen udpeger seks parallelle paradigmer for forskning i stress, som også har betydning for det praktiske arbejdsmiljøarbejde:

1. Fokus på stressbelastninger i omgivelserne.

2. Fokus på individets copingstrategier.

3. Fokus på personlighedens rolle.

4. Fokus på italesættelsen af stress – stressdiskursen.

5. Fokus på psyko-fysiologi.

6. Fokus på stress som udfordring og mulighed.

Paradigmerne afløser ikke hinanden historisk, men kan fremtræde i forskellige kombinationer afhængig af branche og kontekst. Til hvert paradigme er knyttet forskningsfællesskaber, som går til de samme konferencer, læser og skriver til de samme tidsskrifter. Det betyder, at forskere fra de enkelte paradigmer ikke beskæftiger sig nævneværdigt med forskning og faglige debatter fra de andre paradigmer (ibid.). Det gør sig imidlertid ikke gældende på behandlings- og interventionsområdet, idet det ser ud til, at forskning fra de forskellige paradigmer integreres i behandling og intervention eller sættes sammen med henblik på at etablere bestemte koncepter. Som en psykolog, der arbejder på et offentligt anerkendt og akkrediteret arbejdsmiljøcenter, udtrykker det:

Altså, jeg har en meget, meget bred forståelse af stress, fordi jeg er […] bundet op på sådan et lidt mere klinisk billede. […] Stress er et kæmpestort begreb, som jo indgår i rigtig mange psykologiske eller psykiatriske diagnoser, ikke? [Fra] posttraumatisk stress til sorg og alle de gamle neuroser, som jo alle sammen har stress som deres underbegreb, ikke?¹

Begrebet stress kan relateres til forskellige faglige diskussioner og forståelser af, hvad der er problemet. Informanten tager her udgangspunkt i det, hun betegner ‘et lidt mere klinisk billede’, der refererer til en retning inden for psykologien. På et andet niveau beskriver hun sin forståelse af stress som noget, hun selv konstruerer, ‘en bred forståelse’. Informantens forståelse baserer sig både på personlige og på faglige præferencer. Stressbegrebet indgår dels i en større faglig diskussion, dels som praksis i forhold til at arbejde med stressramte. Når coaching praktiseres i forbindelse med stresshåndtering, kan metoden kombineres med teorier om stress fra både det psykofysiske, coping- og personlighedsorienterede paradigme. Derudover integreres ikke sjældent teorier om læring, organisationsteorier, psykologi, meditation og forskning (se kap. 4 og 11).

Debatten om stress foregår på mange niveauer og i mange forskellige fora, både videnskabelige og i hverdagskontekster. Gennem medierne bliver stress præsenteret som et uomgængeligt faktum i det moderne fortravlede liv. Vi bliver tilskyndet til at måle vores stressniveau, analysere vores ‘coping-strategier’, lære at blive ‘stress-fit’, f.eks. gennem en række ‘stress-management-teknikker’(Newton, 1995). Som socialvidenskabelig diskurs udviser stressfænomenet det sjældne træk, at det interesserer både forskere, praktikere og almindelige mennesker (ibid.). I dag indgår stress således i mange sammenhænge, hvor det på den ene side kan betegne en patologisk tilstand eller reaktion, og på den anden side knytter sig til forestillinger om arbejdslivet, der kan opleves som travlt i positiv betydning eller krævende og i værste fald sygdomsfremkaldende. Begrebet fortolkes forskelligt afhængigt af faglige og kulturelle sammenhænge. Det vil sige, at antagelsen om, hvad der med sikkerhed kan betragtes som stress eller ‘stressorer’, der medfører stress, er afhængig af kategoriseringen af forskellige fænomener.

Stressbegrebets indhold afspejler en bestemt kulturel og historisk forståelse af kroppens og sindets relation til omgivelserne (Brown, 1997). Individers relation til omgivelser og udpegningen af stressorer vil vi lade være omdrejningspunktet for vores beskrivelse af, hvordan stressbegrebet transformeres gennem forskellige måder at forstå såvel krop som sind på. Og i analysen af stress som et nøglebegreb vil vi have særligt fokus på den rolle, ideen om balance spiller for forståelsen af begrebet.