Читать книгу Literacy og sproglig diversitet - Группа авторов - Страница 12

Den pædagogiske opmærksomhed på ‘den tosprogede elevs’ skolegang har i de senere år primært har været rettet mod skolens mellemtrin. Det indebærer en risiko for at overse, at de vanskeligheder, der typisk viser sig, når elever med dansk som andetsprog på mellemtrinnet – og fremover i deres uddannelsesforløb – skal læse for at tilegne sig et fagligt stof og selvstændigt udtrykke sig om det, ofte grundlægges i indskolingsforløbet, hvor forståelsen af, hvad det vil sige at læse og at lære at læse, etableres i skolesammenhæng. Samtidig viser erfaringer, at der i klasser med mange flersprogede elever kan ligge en risiko for, at forventningsniveauet skrues ned. En mulig konsekvens heraf er, at elever med dansk som andetsprog i højere grad lærer at klare sig med det sprog, de allerede har, end at de bliver optaget af ‘at strække deres intersprog’. Der er således god grund til at rette en didaktisk opmærksomhed mod læse- og skriveundervisningen i flersprogede klasserum – også i indskolingen.

I Tegn på sprog har vi foreløbig gennem fire år fulgt fem flersprogede klasserum fra 0. til 3. klasse. Vi har samtidig fulgt det enkelte barns skriftsprogstilegnelse, forstået som en proces, hvor børn skaber betydning ud af den information, der er tilgængelig for dem. I hver af klasserne har vi fulgt seks flersprogede fokusbørn og deres betydningsdannelse særlig tæt. Og i hver klasse har der årligt været tilrettelagt to interventionsforløb, der har sigtet mod at afsøge muligheder for at tage højde for den sproglige diversitet i læse- og skriveundervisningen i flersprogede klasserum. Erfaringerne fra Tegn på sprog peger på, at det blandt andet indebærer en afsøgning af muligheder for en medtænkning af et ‘intersprogsstrækkende perspektiv’ i og omkring læse- og skriveundervisning og for aktivering og inddragelse af den indsigt i skrift også fra andre sprog end dansk, som børn bringer med sig ind i skolen.

Tilegnelse af literacy omfatter for alle børn også en løbende identitetsforhandling og i større eller mindre grad en transformationsproces, afhængig af hvordan det enkelte individ umiddelbart ser sig selv og sin fremtid. I den sammenhæng har vi set, hvordan det i den pædagogiske praksis er væsentligt at forsøge at undgå at sætte eleverne i situationer, der ‘fastlåser’ deres sproglige identiteter. Børnenes flersprogede repertoirer er i lyset af aktuelle globaliseringsprocesser ofte af en meget kompleks karakter, hvorfor en bred forståelse af flersprogethed er væsentlig i mødet med disse børn.