Читать книгу Det svAere liv - Группа авторов - Страница 22

HENRIK HØGH - OLESEN

Højere, længere, videre, mere… Den vestlige kultur har siden renæssancen lejret sig på et stimulationsniveau, som vanskeligt kan blive højere. Dette indtryk bekræftes ikke mindst, hvis man ser nærmere på de fascinationsformer, som vi har skabt og dyrket de seneste årtier, og her tænker jeg især på de medier, vi har, de film og bøger, som topper markedet, de fritidsaktiviteter, vi bruger tid og penge på, og de kropskulturer, vi praktiserer. Alt er i bevægelse, pirringsbehovet enormt, og mulighederne uendelige – tilsyneladende. Men hvordan har mennesket det egentlig med stimulation, forandring og grænseløshed, og er der slet ingen grænser for, hvor meget den vestlige puls kan accelereres?

Til belysning af disse spørgsmål vil jeg i det følgende invitere læseren med på en lystvandring gennem nogle af senmodernitetens scenarier for ad denne vej at illustrere det pirringsniveau og dermed den baggrundsstimulation, som vi i Vesten har vænnet os til at fungere under. Af pladshensyn kan der kun blive tale om en sightseeing til særligt udvalgte kulturelle markører.¹

Men før vi går i gang, så lad os, for at skærpe blikket, først prøve at blænde op for nogle billeder fra en anden kulturkreds end vor egen. Lad os prøve at se lidt af en film fra Benin, Vestafrika.