Читать книгу Wittgenstein - Группа авторов - Страница 3

Forord

Оглавление

Denne antologi udspringer af et forskningsseminar i det danske Wittgenstein-netværk med titlen Wittgenstein: A Religious Point of View, som blev afholdt på Aarhus Universitet i oktober 2004, støttet af AUFF. Foredragenes høje kvalitet sammen med det store deltagerantal og den intense debat på seminaret overbeviste os i netværket om, at vi måtte arbejde videre med emnet: Resultatet er den foreliggende antologi, der indeholder bidrag fra hovedparten af seminarets forelæsere samt tre senere tilkomne bidragydere. Alt materiale til antologien er nyskrevet og ikke tidligere udgivet.

Det har været en lærerig proces at redigere denne antologi. Det er næsten ikke muligt at takke bidragyderne nok for deres store samarbejdsvilje og deres interesse i at gøre antologien så god som mulig. På samme måde vil jeg gerne fremhæve den uvurderlige hjælp, jeg har fået i redaktionsarbejdet fra Cecilie Eriksen. Antologien var aldrig blevet så skarp og læseværdig uden din hjælp.

Til sidst vil jeg gerne takke Aarhus Universitets Forskningsfond, Lillian og Dan Finks Fond, FELIX-fonden og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.

Anne-Marie Christensen, april 2006

Wittgenstein

Подняться наверх