Читать книгу Kildekritisk tekstsamling - Группа авторов - Страница 29

27. Men den utrættelige fjende angriber med stædig kraft kirkens trævægge, sender pile og slynger sten ind gennem vinduerne. Da den ypperlige fyrste ligesom Stefanos rammes af sten og som Sebastian såres af spyd, så vædes den hellige kirke både af hans og af hans sårede og døende fællers blod;⁹ den indvies så at sige på ny med deres dyrebare martyrblod. Men for at den gudfrygtige konge skulle komme til at ligne Kristus i hans lidelser, så bad han ligesom Vorherre Jesus Kristus mellem røverne på korset, hvor han nu her stod indringet af den rasende folkeskares spyd, om at måtte få sig rakt en drik vand, da han tørstede. Da en mand rørt af medlidenhed hentede vand og rakte ham det gennem vinduet, var der en anden, som kastede sit spyd og slog krukken ud af de tos hænder, og da vandet derved spildtes, berøvede han nok kongen mulighed for at slukke sin tørst, men fratog ikke den anden lønnen for hans medlidenhed. Men bagefter blev gerningsmanden slagen af vanvid, og da han lænede sig ud over en brønd for at slukke sin egen tørst, styrtede han på hovedet i dybet, så at kun benene ragede op i skrækkelig skrævestilling, men hans forbryderiske sjæl blev trukket ud af ham og ned i helvedes afgrund, og hans livløse krop blev tilbage på det sted til skue for dem, der kom til, som et vidnesbyrd om Guds straf. […]