Читать книгу Naturen - Группа авторов - Страница 10

Det nyetablerede Dansk Polarcenter gjorde projektet til en af sine hovedindsatser, og med opbakning fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Miljøstyrelsen og Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd blev der sat gang i arbejdet med at etablere en forskningsstation på stedet.

Allerede fra begyndelsen var konceptet for arbejdet i Zackenberg, at logistik, monitering og forskning skulle spille effektivt sammen (Fig. 1.2), og data fra moniteringen skulle være tilgængelige for såvel forskningsprojekterne på stationen som for andre interesserede forskere i ind- og udland. Et af hovedproblemerne i den hidtidige forskning i højarktisk Grønland var nemlig, at man aldrig vidste, om det år, man var i gang med at undersøge, var et ‘normalt’ år, et særlig koldt eller varmt år, eller et år, som på anden måde afveg fra gennemsnittet. Det ville de lange dataserier afhjælpe, så forskningsprojekter ved Zackenberg fremover ville kunne tage udgangspunkt i mange års observationer. Samtidig giver et tæt samarbejde med forskningen mulighed for løbende at udvikle moniteringen, så man ud over den faste måling af basisparametre også kan udvikle programmet, i takt med at nye forskningsemner opstår.

Fra den første ekspedition til Zackenberg i 1991 skulle der gå seks år, førend den danske og den grønlandske forskningsminister sammen officielt kunne åbne stationen. Herefter er det gået meget stærkt, og den løbende drift af stationen og moniteringen foretages i dag i et stort tværfagligt samarbejde imellem fire danske og to grønlandske institutioner og med et samlet årligt budget på ca. 9 mio. kr. (Boks 1.3). Sideløbende hermed har forskningsstationen udviklet sig fra en samling avancerede villatelte til et effektivt, men lidt primitivt feltobservatorium og videre til en topmoderne international forskningsstation med gode laboratoriefaciliteter og moderne indkvartering (Boks 1.4).

Figur 1.2 Samarbejdet om undersøgelserne ved Zackenberg benævnes Zackenberg Ecological Research Operations (ZERO) og omfatter forskningen, moniteringen og logistikken. Henning Thing fra Dansk Polarcenter var arkitekten bag akronymet ZERO, og i logoet symboliseres dette ‘nulpunkt’ af en ret linje, som efterfulgt af et stiliseret udsnit af Zackenbergfjeldets takkede profil symboliserer fremtidens klimasvingninger.