Читать книгу Naturen - Группа авторов - Страница 12

I Zackenbergs faste miljøovervågning, Zackenberg Basic, fokuserer vi på to hovedspørgsmål:

1 Hvordan vil de forventede fremtidige klimaændringer påvirke det højarktiske økosystem?

2 Hvordan vil de højarktiske økosystemer påvirke Jordens klima?

Det første spørgsmål omhandler de direkte konsekvenser af klimaændringerne på økosystemet. Et underspørgsmål til dette kunne f.eks. være “Hvilke konsekvenser vil de fremtidige klimaændringer have på størrelsen af moskusoksebestanden ved Zackenberg?”. Det andet spørgsmål omhandler de såkaldte feedback-mekanismer, der er processer, som styres af klimaet, men som i sig selv også påvirker klimaet. Et godt eksempel er den såkaldte sne-albedo feeedback-mekanisme.

Store dele af Højarktis er dækket af et relativt tyndt snedække. Hvis temperaturen stiger ganske få grader, er der derfor risiko for, at denne sne vil smelte tidligere bort om foråret. Da en snedækket overflade reflekterer ca. 80 % af Solens lys, mens en overflade uden sne kun reflekterer ca. 20 % af Solens lys (‘albedo’ er fagudtrykket for en overflades refleksionsevne), vil en sådan smeltning af sneen føre til en yderligere opvarmning af overfladen. Der er altså tale om en ‘positiv’ feedbackmekanisme, idet den oprindelige temperaturstigning forårsaget af klimaændringen fører til en yderligere temperaturstigning forårsaget af øget varmetilførsel som følge af sneens afsmeltning og terrænoverfladens ændrede karakter.

Der er i arktiske økosystemer identificeret en lang række af sådanne feedback-mekanismer i såvel det fysiske som det biologiske miljø. Det er relativt enkelt at måle effekten af enkeltstående feedback-mekanismer, men for at forstå den samlede effekt af de direkte klimaændringer og de heraf forårsagede feedback-mekanismer er der behov for relativt komplicerede modeller.

Hvis for eksempel – som forventet – snedækket i højarktisk Grønland forøges i fremtiden, og der samtidig vil opstå flere situationer med tøvejr om vinteren, så vil dette isoleret set formentlig have en negativ indvirkning på moskusoksebestanden, dels fordi moskusokserne vil have sværere ved at finde føde under det tykkere snedække, og dels fordi der efter tøvejr vil dannes is-horisonter i sneen, som det kan være svært for moskusokserne at gennembryde. Samlet vil effekten formentlig være en reduceret græsning af tundraen, hvilket vil påvirke områdets kulstofbalance (herunder om tundraens vegetation samlet optager eller afgiver kuldioxid), som i sig selv igen vil påvirke drivhuseffekten og dermed klimaet.

For at kunne svare på de ovenstående spørgsmål er det derfor nødvendigt at have mange meget forskellige følere placeret rigtig mange steder i økosystemet, og ved Zackenberg måler vi således hvert år mere end 1.500 forskellige variable. Dette gør Zackenbergs monitering til den suverænt mest omfattende i Arktis. Med den stigende opmærksomhed på klimaændringer i specielt det arktiske område er der imidlertid internationalt i blandt andet Arktisk Råd taget initiativ til etablering af et koordineret arktisk klimaeffekt-moniteringsprogram (Sustaining Arctic Observing Network) med deltagelse af alle de arktiske lande. I denne sammenhæng er netop undersøgelserne ved Zackenberg en model for, hvordan arbejdet med økosystemmonitering fremover kan organiseres på de enkelte observatorier i de deltagende lande.