Читать книгу Naturen - Группа авторов - Страница 4

Zackenberg

– et økosystem under luppen

Af Mads C. Forchhammer, Hans Meltofte & Morten Rasch

Forskningsstation Zackenberg under nordlys i marts. For første gang i stationens 14-årige historie og i anledning af det internationale polarår (IPY) blev der moniteret i den sene vinterperiode.

Foto: M.C. Forchhammer.

Figur 0.1 Grønland med klimazoner, pakisens udstrækning i april og september samt placeringen af Zackenberg og en række byer. Se også kortet på omslagets flap.

Temperaturen stiger, havisen i Det Arktiske Ocean skrumper, nedbørsmængderne i Østgrønland stiger voldsomt, og en lang række dyr og planter risikerer at forsvinde. Den menneskeskabte globale opvarmning slår hårdest igennem i Arktis, og fremtidsudsigterne er foruroligende for netop dette kæmpemæssige område. Konsekvenserne er samtidig vidtrækkende: Ændringerne i Arktis er en tidlig advarsel om, hvad der venter resten af Jorden.

Forskere på området så advarselslamperne blinke rødt allerede i 1995, hvor drivhuseffekt ellers var noget, der handlede om tomaters modningsproces i baghavens drivhus. Visionære forskere fra Zoologisk Museum ved Københavns Universitet igangsatte derfor et tværfagligt naturovervågnings- og forskningsprogram i det centrale Nordøstgrønland med base i Zackenberg for at undersøge og overvåge effekter af klimaforandringer på naturen i højarktiske økosystemer (Fig 0.1). Zackenberg Basic hedder moniteringsprogrammet, der er blevet et af de mest omfattende overvågningsprogrammer i Arktis.

Resultaterne fra de første 14 års overvågning præsenteres i denne bog, der sætter fokus på, hvordan de seneste klimaændringer har påvirket naturen og styret økosystemet i Nordøstgrønland – og i sidste ende giver bogen et bud på, hvordan resten af Arktis vil påvirkes af klimaændringer.

Fra snefnug til gasudveksling

At sætte et helt økosystem under luppen og følge de ændringer, der sker i takt med at klimaet ændrer sig, er en kolossal stor opgave. Mange praktiske forhold skal være på plads: Der skal være huse til indkvartering, kantine, værksteder, depoter, garager, kontorer og laboratorier – og egen landingsbane til de ugentlige fly fra Island. Samtidig skal forskere finde sammen på tværs af faglige områder og blive enige om, hvad der er vigtigt at observere i et langtidsperspektiv. Ved Zackenberg observerer forskerne årligt ca. 1.500 fysiske og biologiske parametre, der dækker over så forskellige naturvidenskabelige områder som klimatologi, meteorologi, naturgeografi, glaciologi, mikrobiologi, botanik, zoologi og marinbiologi. Ikke ét område er uvæsentligt, når man vil forstå og beskrive, hvordan ændringer i klimaet vil påvirke og på sigt ændre et højarktisk økosystem.

Studerer man f.eks. klimaets indflydelse på vegetationen og mængden af drivhusgasser, der udveksles mellem jord og atmosfære, er der flere forhold, man skal have tjek på (Fig. 0.2). Allerførst skal man have styr på, hvordan ændringer i lokale vejrforhold som temperatur og snenedbør er koblet til større tidsmæssige svingninger i atmosfæriske og marine klimasystemer. Endvidere afhænger effekten på økosystemet af mængden af sne og af landskabets karakter. På skråninger i læ for vinden dannes der f.eks. store snefaner, mens højtliggende flade områder ofte er blæst fri for sne hele vinteren igennem. Sådanne forskelle kan påvirke naturen ad mange forskellige veje. Som man kan se på Fig. 0.2, kan ændringer i snemængden påvirke planternes vækst og artssammensætning såvel som omsætningen af næringsstoffer i jorden. Dette betegnes ofte som en direkte klimaeffekt. Derudover vil ændringer af f.eks. snedybden også kunne påvirke et pattedyr som moskusoksens adgang til planteføden, og det vil igen påvirke planternes vækst. Dette er en indirekte effekt af klima. Man kan derfor sige, at det er summen af både direkte og indirekte klimaeffekter på økosystemet, der i sidste ende styrer, om eksempelvis udvekslingen af drivgasserne metan og kuldioxid fra jorden til atmosfæren ændres. For at kunne koble disse vidt forskellige ændringer i naturen kræves der endvidere observationer af mikrobiologiske, botaniske og zoologiske forhold. Det er derfor, at et overvågningsprogram som Zackenberg Basic bliver så enormt. Og det er også netop derfor, at undersøgelserne ved Zackenberg er helt unikke i international sammenhæng. Kun ved Zackenberg har man målt de samme mange parametre i en længere årrække og detaljeret beskrevet de væsentligste mekanismer i hele økosystemet. Takket være Zackenberg Basic ved vi, hvordan økosystemet fungerer, og hvordan det reagerer på de normale klimavariationer fra år til år.

Figur 0.2 Et eksempel på hvordan klimaændringer påvirker naturen i Nordøstgrønland. Der er mange måder, hvorpå ændringer i klimaet kan påvirke økosystemerne. Hver af de sorte pile viser mulige veje, effekter af klimaændringer kan gå.

Kapitlerne i denne bog beretter om de mange forskellige måder, hvorpå klimaændringer kan påvirke det højarktiske økosystem. Men allerførst sættes scenen i kapitel 1 og 2. Her fortælles historien om opbygningen af forskningsstationen og om, hvordan man driver et så stort foretagende. Herefter følger et kapitel om, hvad et økosystem egentlig er for en størrelse, og hvorfor det er nødvendigt at studere et helt økosystem i en tværfaglig optik. Det tredje kapitel sætter den klimatiske scene, som den er nu, i 2009, og vender blikket mod fremtiden.

Efter disse indledende overordnede betragtninger fokuseres der i de følgende seks kapitler på klimaeffekterne i de forskellige dele af økosystemet ved Zackenberg: jordmiljøet med permafrost og kulstofomsætningen, plantedækket, søerne, trækfuglene, rovdyr og byttedyr og det marine miljø. Selv om effekterne af klimaændringer foregår forskelligt i disse miljøer, er der ikke desto mindre klare sammenhænge mellem dem. For eksempel har tidspunktet for afsmeltningen af sne og is en helt central betydning, der rækker på tværs af hele økosystemet, lige fra opstart af planternes vækst over moskusoksers produktion af kalve til udvekslingen af drivhusgasser. Slutteligt samles bogens forskning i et bud på, hvordan fremtidens højarktiske økosystemer kunne se ud.

Hvis du vil vide mere: supplerende læsning

Denne bogs beretning om naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland er primært baseret på to engelsksprogede, videnskabelige bøger: High-arctic ecosystem dynamics in a changing climate og Carbon cycling in Arctic marine ecosystems: Case study Young Sound, suppleret med en lang række videnskabelige artikler.

I de nævnte bøger kan man dykke ned i de mere teoretiske og tekniske baggrunde for de mange forskellige forhold, vi her giver et mere læsevenligt indtryk af. De fulde referencer til relevante publikationer og netsteder er givet i bogens litteraturliste.