Читать книгу Naturen - Группа авторов - Страница 11
Boks 1.3 Zackenberg i årstal
Оглавление1870: | Deltagere fra den tysk-østrigske Koldewey-ekspedition besøger Zackenberg med trækslæde og navngiver fjeldet efter et tilsvarende takket bjerg i Tyrol. |
1930: | Danske fangstmænd etablerer en lille hytte ved udmundingen af Zackenbergelven bl.a. for at høste af de tusinder af fjeldørreder, som hvert år passerer op gennem elven. |
1945: | Danske fangstfolk bygger en fangststation ved kysten vest for udmundingen af Zackenbergelven, hvorfra 2-3 fangstmænd driver fangst på især polarræve. |
1947-50: | Dansk Pearyland Ekspedition har base ved Zackenberg, hvorfra man med Catalinavandflyvere forsyner ekspeditionen i Peary Land. |
1952-54: | British North Greenland Expedition til Dronning Louise Land bruger tilsvarende Zackenberg som sydbase for deres flyvninger med Sutherland-vandflyvere til Britannia Sø. |
1959-60: | Den sidste danske fangstmand overvintrer i Zackenberg, hvorefter kun folk fra Slædepatruljen Sirius og vejrstationen i Daneborg driver jagt og fiskeri på stedet. |
1974: | Hele Nord- og Nordøstgrønland udlægges som verdens største nationalpark, hvor kun meget begrænset jagt og fiskeri er tilladt. |
1991: | Et forundersøgelseshold ankommer til Zackenberg og anbefaler, at en forskningsstation etableres på stedet. |
1992 og 1994: | Mindre pionerhold undersøger forskellige elementer i Zackenbergs og Young Sunds økosystemer. |
1995: | Efter flere års arbejde med tilvejebringelse af den nødvendige finansiering etableres der en forskningsstation bestående af store telte, såkaldte Weatherhaven Shelters. |
1996: | Fem huse bygges af håndværkere fra firmaet Venslev Hytter. |
1997: | Forskningsstation Zackenberg åbnes officielt af forskningsminister Jytte Hilden og Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning, Marianne Jensen. |
1998: | Der etableres en mere permanent struktur for arbejdet ved Zackenberg med Asiaq, Danmarks Miljøundersøgelser, Københavns Universitet og Dansk Polarcenter som partnere. |
2002: | Den landbaserede miljøovervågning udvides med et marint miljøovervågningsprogram med base i Daneborg, 20 km sydøst for Zackenberg. |
2004: | Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøger Forskningsstation Zackenberg. |
2006: | Stationen udvides med tre nye huse, herunder et beboelseshus med plads til 18 forskere samt et bådehus i Daneborg. Ejerforholdet til stationen overføres til Grønlands Hjemmestyre. Arbejdet ved Zackenberg får en meget flot international evaluering. |
2007: | Stationen udvides yderligere med blandt andet en moderniseret kantine. Ved Nuuk/Godthåb i den lavarktiske del af Grønland etableres et nyt moniteringsprogram med samme koncept som det ved Zackenberg. Et marint moniteringsprogram blev påbegyndt her allerede i 2005. Bogen ‘Carbon cycling in Arctic marine ecosystems: Case study Young Sound’ udgives i Meddelelser om Grønland, Bioscience. |
2008: | Bogen ‘High-Arctic Ecosystem Dynamics in a Changing Climate’ om de første 10 års arbejde ved Zackenberg udgives på forlaget Academic Press i New York. Miljøovervågningen udvides yderligere ved etableringen af et gletsjerovervågningsprogram. |
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøgte Forskningsstation Zackenberg i sommeren 2004. Regentparret fik ved denne lejlighed en grundig introduktion til arbejdet ved stationen.
Foto: K. Albert.