Читать книгу Naturen - Группа авторов - Страница 21

I de 14 år, der er moniteret ved Zackenberg, var lufttemperaturen omkring snesmeltningstidspunktet markant højere i årene 2002-05, og i 2007 nåedes en hidtidig varmerekord på 3,3 °C i juni. Således steg den gennemsnitlige temperatur i juni med 0,08 °C pr. år i perioden, mens julitemperaturen steg med 0,19 °C pr. år. Selv om temperaturerne i 2006 var mere ‘normale’, så er der tale om store stigninger. Spørgsmålet er selvfølgelig, om organismerne i et højarktisk økosystem evner at tilpasse sig en så voldsom ændring på så kort tid.

Figur 2.3 Arktisk pil på tundraen ved Zackenberg sammen med et farvet tværsnit af en gren fra arktisk pil. Afstanden mellem to på hinanden følgende mørke ringe viser pilens tilvækst over ét år. Som man kan se, kan denne årstilvækst variere meget fra år til år. Tæller man ringene, finder man ud af, at dette individ er 22 år gammelt. Der er fundet pil i Zackenberg, som er over 90 år gamle!

Foto: C. Baitinger og E. Thomsen.

Ganske overraskende viser resultaterne fra Zackenberg Basic, at dette var tilfældet. Af en større analyse af de gennemsnitlige tidspunkter for planters blomstring, insekters fremkomst og vadefuglenes æglægning fremgår, at disse ‘mærkedage’ i årene 2002-05 indtraf to uger tidligere end ved begyndelsen af vores monitering. Dette gennemsnit dækker dog over en meget stor variation, selv inden for den samme art. Afhængigt af, hvor man kigger i Zackenbergdalen, kan man finde steder, hvor eksempelvis arktisk pil (Fig. 2.3) blomstrede over tre uger tidligere end for 10 år siden, mens den andre steder slet ikke ændrede blomstringstidspunkt. Dette er relateret til, at snedybden varierer meget i Zackenbergdalen og dermed påvirker det lokale tidspunkt for afsmeltning. Ved økosystemmonitering er det altså også vigtigt at dække den såkaldt rumlige variation inden for økosystemet.

Den imponerende plasticitet, dvs. evne til at tilpasse sig ændrede miljøforhold, som nogle arter udviser ved Zackenberg, fører til nye spørgsmål. Hvis ikke alle arter har samme plasticitet, vil det så påvirke økosystemet funktionelt? Vil for eksempel vadefugle, der overvintrer langt sydpå, kunne tilpasse deres ankomsttidspunkt til ændringer i tidspunktet for sneafsmeltning og dermed fremkomsten af insekter? Indtil videre har den tidligere fremkomst af insekter visse år været en fordel for vadefuglene. Men vil fremtidige klimaændringer forårsage så store ændringer, at ikke alle arter kan følge med, og vil dette medføre, at selve økosystemets struktur og artssammensætning ændres? I skrivende stund er forskere tilknyttet Zackenberg Basic netop i gang med at undersøge disse spørgsmål.