Читать книгу Lyt til tv - Iben Have - Страница 12
Udsendelserne og deres musikforbrug
ОглавлениеUd af de 37 udsendelser er 14 fra TV 2 dok. og 23 er fra DR-dokumentar, og ni af de sidstnævnte (Lars Engels’ serie Historier fra en politistation6) skiller sig tydeligt ud fra de øvrige udsendelser ved at benytte den observerende dokumentars minimalistiske æstetik og retorik. Alle de øvrige udsendelser (14 fra TV 2 og 14 fra DR) er hybrider, der blander de forskellige former for tv-dokumentarisme. De har i modsætning til den observerende dokumentar typisk et mere eksplicit journalistisk sigte og benytter interviews og voiceover-fortæller eller beskrivende tekster og reportager on location. Selvom jeg overordnet kalder de to redaktioners udsendelser for journalistisk tv-dokumentar, indeholder de altså forskellige former for skildret “virkelighed”; forskellig æstetisk bearbejdning – jf. figuren side 31.
De fleste udsendelser er selvstændige og afrundede, men nogle af dem optræder i tematiske serier. For TV 2 dok.’s vedkommende drejer det sig om de to udsendelser om Tvind (Imperiet Tvind og Imperiets hersker), og de blev sendt i forlængelse af hinanden med 14 dages mellemrum. DR-dokumentar sendte tre tematiske serier: ud over Lars Engels’ Historier fra en politistation også Stig Andersen og Thomas Gades dokumentarserie om EU I-III (Fredens ofre, Bureaukratiets slagmark, Nødens sjakaler) samt Per Wennicks Flygtningene fra Kosova I-III (Flugtens dagbog, Med fortiden i bagagen, Det svære valg).
Inden jeg går videre med, hvor meget musik der anvendes i udsendelser, skal der lige tages nogle forbehold med hensyn til nøjagtigheden af de tal, som anvendes i beregningerne. F.eks. er udsendelserne de fleste steder regnet i hele minutter, hvorimod musikkens varighed er udregnet i sekunder, hvilket skyldes det tekniske udstyr, jeg havde til rådighed under beregningerne. Et andet usikkerhedsmoment er differentieringen mellem musik og anden komponeret lyd, så som droner, rumlen, susen og dråbelyde.7 Det har imidlertid kun været et problem i ganske få tilfælde, eftersom disse lydeffekter som regel forekommer samtidig med musik. De steder, hvor det ikke er tilfældet, er de regnet med som musik. Jeg har derimod ikke medregnet lyde, der relaterer sig konkret til det diegetiske univers, som f.eks. helikopterlyde, trafik- og dyrelyde, der dog tydeligvis er redigeret ind i udsendelsen. Et tredje relateret problem er grænsen mellem diegetisk og non-diegetisk musik, hvor jeg kun registrerer det sidstnævnte. Et par steder har jeg imidlertid været i tvivl, om der var tale om det ene eller det andet. Et tilfælde var i forbindelse med brugen af rådhusklokkerne fra Københavns Rådhus i serien Historier fra en politistation. Fini Høstrups improvisationer over rådhusklokkerne suppleres i flere af udsendelserne med de “rigtige” rådhusklokker samtidig med billeder fra det indre Københavns gader. Er disse klokker diegetiske lydeffekter eller musik? Jeg valgte at regne dem med som musik på grund af deres tætte relation til udsendelsernes komponerede musik. De andre steder, hvor jeg har været i tvivl, er i forbindelse med scener, hvor der spiller en meget svag radio, et tv eller en cd i baggrunden, hvilket f.eks. er tilfældet i Den russiske barnepige og i De pædofile danskere. På trods af at denne musik i receptionen behandles og indgår i betydningsdannelsen på samme måde som den øvrige underlægningsmusik – bortset fra, at den i de aktuelle tilfælde næsten ikke kan høres – og på trods af at lydkilden er usynlig, er denne musik ikke medregnet. At musikken næsten ikke kan høres, leder mig hen til et fjerde usikkerhedsmoment, nemlig at lydkvaliteten er så svingende på de optagelser, jeg har arbejdet med, at det flere steder kan være svært at høre præcist, hvor musikken begynder og slutter. Desuden lapper musikkens ind- og udtoninger ofte ind over tale i form af interviews eller voiceover, hvilket gør det yderligere svært at høre. Anvendelsen af høretelefoner har gjort det lettere, men ellers afhænger registreringen af kvaliteten af optagelsen samt min personlige hørelse, der, så vidt jeg ved, er nogenlunde i orden. Med alle disse forbehold taget i betragtning skal oversigten give et overblik over mængden og arten af musik brugt i DR-dokumentars og TV 2 dok.’s udsendelser sendt første gang i år 2000.
Nedenfor har jeg listet udsendelserne efter mængden af musik angivet i procent. De understregede tal er TV 2’s udsendelser, og tallene fremhævet med fed skrift er Lars Engels’ ni “observerende” udsendelser fra Station 1 i København:
| Redaktion | Udsendelsens titel | Musikkens samlede varighed |
| TV 2 dok. | Næsten en dødsdom | 60 % |
| DR-dokumentar | Nødens sjakaler (EU-serie I) | 55 % |
| DR-dokumentar | Flugtens dagbog (Flygtningene fra Kosova I) | 43 % |
| TV 2 dok. | Snyd for statens penge | 42 % |
| TV 2 dok. | Krig og kærlighed | 41 % |
| TV 2 dok. | Herfra og til evigheden | 40 % |
| TV 2 dok. | Bag lukkede døre | 39 % |
| TV 2 dok. | Operation panter | 38 % |
| DR-dokumentar | Fredens ofre (EU-serie III) | 37 % |
| DR-dokumentar | Det svære valg (Flygtningene fra Kosova III) | 37 % |
| TV 2 dok. | Destination kaos | 35 % |
| TV 2 dok. | Imperiet Tvind | 35 % |
| DR-dokumentar | Du er for gammel | 27 % |
| TV 2 dok. | Rasmus Trads: bag masken | 25 % |
| TV 2 dok. | Imperiets hersker | 25 % |
| DR-dokumentar | Bureaukratiets slagmark (EU-serie II) | 24 % |
| TV 2 dok. | Eksperimentet Rasmus | 23 % |
| TV 2 dok. | De pædofile danskere | 23 % |
| DR-dokumentar | Med fortiden i bagagen (Flygtn. fra Kosova II) | 23 % |
| DR-dokumentar | En minister krydser sit spor | 21 % |
| DR-dokumentar | I Edderkoppens kølvand | 20 % |
| DR-dokumentar | Edderkopaffæren | 17 % |
| TV 2 dok. | En morder vender hjem | 16 % |
| DR-dokumentar | Kærligheden på Havklev | 15 % |
| TV 2 dok. | Kammeraternes klub | 13 % |
| DR-dokumentar | Den russiske barnepige | 13 % |
| DR-dokumentar | Drengene fra Fulton | 11 % |
| DR-dokumentar | Ministerens syge plan | 9 % |
| DR-dokumentar | Taskerøveriet i Skelbækgade | 6 % |
| DR-dokumentar | En falsk anklage | 4 % |
| DR-dokumentar | Detentionen | 4 % |
| DR-dokumentar | Servicerunden | 4 % |
| DR-dokumentar | Politivagten Hovedbanegården | 4 % |
| DR-dokumentar | Hvem vandt kampen | 4 % |
| DR-dokumentar | Bonita Club Eskildsgade | 3 % |
| DR-dokumentar | Polsk radio | 3 % |
| DR-dokumentar | Pigen med minkpelsen | 3 % |
Tallene ovenfor er afrundet til nærmeste hele procent, men listet efter decimalforskelle.8 På baggrund af de afrundede tal var der musik i gennemsnitligt 23 pct. af udsendelsernes tid. Gennemsnitligt var der musik i 32,5 pct. af tiden i de 14 TV 2 dok.-udsendelser og i små 17 pct. af tiden i DR-dokumentars udsendelser. Hvis vi ekskluderer de ni afsnit i serien Historier fra en politistation, der som sagt skiller sig ud, og hvis gennemsnitlige musikforbrug kun ligger på små 4 pct., er tallet for de øvrige 14 DR-udsendelser 25 pct. Tallene viser altså, at der anvendes mere musik i TV 2 dok.’s end i DR-dokumentars udsendelser. Det hænger muligvis sammen med, at TV 2 dok. i kraft af sine mange co-produktioner har tradition for et tæt samarbejde med det filmiske dokumentarmiljø, der traditionelt betjener sig af mere retorisk og æstetisk frihed. Også DR-dokumentar har i de seneste år lagt flere og flere udsendelser ud til mindre produktionsselskaber, så det er en forskel, der muligvis er ved at udligne sig. Det er desuden tydeligt, at udsendelserne med den observerende dokumentars æstetik bruger markant mindre musik end de øvrige udsendelser, hvis musikbrug fordeler sig jævnt mellem ca. 10 og 60 pct.
Tematisk grupperer udsendelserne sig omkring nogle helt overordnede emner, der afspejler den seriøse, dybdeborende og kritiske form for journalistik, som også kendes fra dagbladene. Emnerne er listet nedenfor, og programmerne er kategoriseret efter deres hovedproblemstilling. En udsendelse kan således godt tematisere flere problemstillinger, f.eks. handler Næsten en dødsdom ikke kun om sygdom og død, men også om de politiske og etiske spørgsmål omkring konsekvenserne for kortlægningen af gener. Og Historier fra en politistation rejser også implicit socialpolitiske spørgsmål. Det gælder i øvrigt for de fleste udsendelser, at de mere eller mindre eksplicit stiller politiske spørgsmål.
Kriminalsager/kriminalitet: En morder vender hjem, Edderkopaffæren, I Edderkoppens kølvand, Bag lukkede døre, Historier fra en politistation 1-9, De pædofile danskere.
Straf og behandling af kriminelle: Drengene fra Fulton, Eksperimentet Rasmus, Herfra og til evigheden.
Krigen i eks-Jugoslavien og dens følger (socialt og menneskeligt): En minister krydser sit spor, Operation Panter, Desination Kaos, Flygtningene fra Kosova I-III.
Erhvervssvindel: Kammeraternes klub, Rasmus Trads: bag masken, Imperiet Tvind, Imperiets hersker.
Politik: Dokumentarserie om EU I-III, Ministerens syge plan, Snyd for statens penge (socialpolitik), Du er for gammel (arbejdsmarkedspolitik).
Sygdom og død: Næsten en dødsdom.
Skæbneportrætter: Krig og kærlighed, Kærligheden på Havklev, Den russiske barnepige.
Det er typisk sagen, der er kernen, og som udsendelsen profilerer sig på i forudannonceringen og i anslaget. Men det viser sig, at denne sag oftest skildres og fortælles gennem én eller flere menneskeskæbner som regel “offeret” eller mennesker, der er kommet i klemme i systemet. Derfor er der mange skjulte portrætter af både kendte og almindelige mennesker gemt i mange af udsendelserne, hvilket analyserne af En minister krydser sit spor, Næsten en dødsdom og Du er for gammel også vil vise.
