Читать книгу Bibel og etik - Johannes Nissen - Страница 12

Ethvert arbejde med de bibelske tekster må således tage højde for to kontekster: den kontekst, i hvilken bibelteksten står, og ens egen kontekst. Men undersøgelsen kan begynde forskellige steder, sådan som det fremgår af denne fremstilling. Mens undersøgelsen i 1. del tager udgangspunkt i en aktuel problemstilling, tager 2. del afsæt i spørgsmålet om Bibelens autoritet.

I bogens 1. del analyseres en række konkrete emner. Behandlingen af emnerne følger i hovedtrækkene det samme mønster. Først drøftes spørgsmålet om definition af det pågældende emne; i den forbindelse skal man især være opmærksom på sammenhængen mellem definition og tekstudvælgelse. Dernæst følger en analyse af tekster med relation til emnet. Det følgende afsnit handler om enhed og mangfoldighed, herunder inddrages enkelte perspektiver fra Gammel Testamente. Fjerde afsnit består af hermeneutiske overvejelser, og i sidste afsnit belyses mødet mellem Bibel og nutidserfaring.

Bogens 2. del former sig som en gennemgang af en række forskellige modeller for etik og bibelbrug. Beskrivelsen af den enkelte model gør ikke krav på at være udtømmende. Både modellens styrke og svagheder bliver påpeget. I slutningen af denne del understreges behovet for en flerdimensional tolkningsmodel. Desuden fremlægges en række principielle overvejelser over forholdet mellem Bibelen og andre etiske kilder.

I undersøgelsens 3. del, „Bibel, menighed og etik“, påvises sammenhængen mellem menighedsforståelse og etik. Denne del består af tre underafsnit: Først sættes fokus på forholdet mellem eskatologi og etik. Dernæst redegøres for forståelsen af menigheden som „moralsk fællesskab“. I det sidste afsnit peges bl.a. på vej og vandring som vigtige etiske kategorier i Bibelen. Desuden understreges betydningen af den fælles læreproces i menigheden. Nytestamentlig etik er først og fremmest en fællesskabsetik, og det rejser spørgsmålet, i hvilken forstand menigheden kan være forum for den etiske samtale på trods af uenigheder. Den fortsatte etiske refleksion må have karakter af en fælles læreproces.

Ved udvælgelsen af de konkrete emner er der især taget hensyn til følgende forhold: Det pågældende emne må have en vis fylde i det bibelske materiale.⁵⁰ De fleste af emnerne er kontroversielle. Spørgsmålet om enhed og mangfoldighed i Bibelen kommer derfor til at spille en væsentlig rolle. Endelig er der ofte en spænding mellem de bibelske tekster og nutidens erfaringer. Det rejser spørgsmålet om forholdet mellem etikkens klassiske „kilder“: Bibel, tradition, fornuft og erfaring.

De nævnte forhold forklarer udeladelsen af andre emner, som også spiller en rolle i det bibelske materiale, f.eks. menneskeværd (menneskerettigheder), arbejde, børn, diakoni og holdningen til fremmede.⁵¹ Også andre centrale emner er udeladt, primært fordi de er mere eller mindre fraværende i det bibelske materiale. Det gælder nye etiske problemstillinger såsom AIDS, atombevæbning, medicinsk etik/genetik og økologi.

1. Især inden for befrielsesteologi og feministisk eksegese rettes der en stærk kritik mod den skarpe opdeling af historisk eksegese og aktuel bibelanvendelse. Se bl.a. J. Nissen, „Den sociale hermeneutik“.

2. Dog med visse undtagelser, f.eks. G. Bexell, Etiken, bibeln och samlevnaden; I. Asheim, Mer enn normer; E. Nordin, Bibeln i kristen etik; J.S. Siker, Scripture and Ethics. Se også temanummeret i Studia Theologica 51 (1997) med bidrag fra en konference om „The Use of Scripture in Christian Ethics“ (Uppsala 1996).

3. Jf. B.C. Birch & L. Rasmussen, Bible and Ethics in the Christian Life; T. Ogletree, The Use of the Bible in Christian Ethics.

4. Dog med enkelte undtagelser, således A. Verhey, The Great Reversal; R.B. Hays, The Moral Vision of the New Testament; se endvidere K. Kertelge (udg.), Ethik des Neuen Testaments; J.I.H. McDonald, Biblical Interpretation and Christian Ethics.

5. Se f.eks. W.C. Spohn, What are they saying about scripture and ethics?; J.S. Siker, Scripture and Ethics; H.-E. Nordin, Bibeln i kristen etik.

6. J.-O. Henriksen (udg.), Makt, Eiendom, Rettferdighet.

7. Der er således i forskningen bred enighed om forståelsen af Jesu forkyndelse af Gudsriget og de grundlæggende etiske perspektiver.

8. Jf. A. Verhey, „The Bible in Christian Ethics“, s. 57-61.

9. De to yderpunkter er en fundamentalisme, der simpelthen sætter lighedstegn mellem Bibelens ord og Guds ord (jf. H. Lindsell, The Battle for the Bible), og en situationsetik, der hævder, at Ny Testamentes etiske positioner er børn af deres egen tid og fremmed for nutiden. I dag er fortolkeren derfor fri til at vælge det, som anses for menneskeligt og ret (jf. J.T. Sanders, Ethics in the New Testament, s. 130; se også 2. del). For en kritisk stillingtagen til begge synspunkter se A. Verhey, The Great Reversal, s. 159-160.

10. Jf. W. Meeks, The Moral World of the First Christians, s. 16-17.

11. Se de kritiske bemærkninger hos H. Moxnes, „Eskatologisk eksistens“.

12. Jf. W. Meeks, The Moral World of the First Christians, s. 11.

13. Dette svarer til interessen for retorisk kritik, se W. Meeks, „Understanding Early Christian Ethics“, s. 10.

14. W. Meeks, The Moral World of the First Christians, s. 97: „What was Christian about the ethos and ethics of those early communities we will discover not by abstraction but by confronting their involvement in the culture of their time and place and seeking to trace the new patterns they made of old forms, to hear the new songs they composed from old melodies“.

15. Se også H. Preisker, Das Ethos des Urchristentums. B. Gerhardsson, „med hela ditt hjärta“, s. 9, forstår et os som „normerad livshållning“.

16. E.A. Harvey, Strenuous Commands, s. 1, gør opmærksom på, at det er problematisk at anvende ordet „etik“ i den snævre betydning som en sammenfatning af Jesu etiske lære. Derimod giver det god mening at bruge det i betydningen „etos“, livsmønster og moralsk inspiration.

17. Se også definitionen af begreberne „etik“, „moral“ og „etos“ hos C.F. Sleeper, The Bible and the Moral Life, s. 98-99: „Ethics … is the task of spelling out general principles of moral behavior, while ‘morality’ is the task of applying those principles to specific situations … ‘Ethos’, by contrast, refers to the customs, or the life-style of a particular group of people“. Om Ny Testamente hedder det bl.a. (s. 99): „Almost without exception, the biblical writers are primarily more interested in shaping the ethos of their hearers and readers than in talking about moral principles“.

18. Jf. G. Bexell & C-H. Grenholm, Teologisk etik, s. 236.

19. Inden for moderne moralfilosofi tales om kommunitarisme. Kommunitaristerne er kontekstualister. De betoner, at etiske handlinger får deres mening ud fra bestemte kontekster og begrundes ud fra sådanne kontekster.

20. Eksempler på almenmenneskelige traditioner er skabelsestanken, visdomstraditionerne, det dobbelte kærlighedsbud, den gyldne regel samt en del paulinske formaninger (bl.a. Rom 2,14-15; Fil 4,8 og de såkaldte dyds- og lastekataloger).

21. For en nærmere drøftelse af dette spørgsmål se min artikel, The Distinctive Character of the New Testament Love Command in Relation to Hellenistic Judaism.

22. K. Stendahl, „Biblical Theology, Contemporary“. På tilsvarende måde gør W. Meeks gældende, at vi må vælge mellem en historisk beskrivelse af tidlig kristen etik og den senere normative brug af de nytestamentlige tekster. Begge spørgsmål anses for vigtige og legitime, men de bør ikke sammenblandes. Selv vælger han det første; W. Meeks, „Understanding Early Christian Ethics“.

23. Se i øvrigt D.H. Kelsey, The Uses of Scripture in Recent Theology, s. 202-203.

24. Trods bogens titel „Bibel og etik“ fokuserer jeg i denne undersøgelse primært på Ny Testamente. Denne begrænsning er især begrundet i hensynet til bogens omfang.

25. Se også drøftelsen hos M. Honecker, „Zur ethischen Diskussion der 80’er Jahre“, s. 96-97.

26. Jf. J. Nissen, Budskab og konsekvens, s. 203. Se desuden G. Heiene, „Etikk og bibelbruk“, s. 6; G. Bexell, Etiken, bibeln och samlevnaden, s. 19-25.

27. Se også G. Bexell, Etiken, bibeln och samlevnaden, s. 41-52; J. Nissen, „Tekst og kontekst“, s. 298-299.

28. F.eks. I. Asheim, „Hva annet enn etisk subjektivisme?“, s. 157.

29. Jf. I. Asheim, „Bibelsk forankret etikk – eller en ny subjektivisme?“, s. 24.

30. Se hertil T. Aukrust, Mennesket i samfunnet I, s. 126-127; T. Austad, „Hva er sosialetikk?“, s. 16. – Aukrust synes dog mindre legalistisk i sin tankegang end Austad. Aukrust taler om den kristne etik som en „situationsetik“, der er bestemt af to momenter: en bestemt historisk betinget situation (som varierer fra tid til tid, fra samfund til samfund osv.) og et bestemt moralsk krav, der er identisk med Guds vilje. De to momenter tenderer i hver sin retning, fordi situationen er præget af en egenlovmæssighed, der „vil“ noget andet, end Gud vil i sin fordring. Det betyder en konfrontation mellem den øjebliksbestemte situation og Guds ubetingede vilje (Mennesket i samfunnet I, s. 126).

31. Jf. T. Austad, „Hva er sosialetikk?“, s. 17.

32. Se også mine bemærkninger til K. Stendahl i afsnittet „Historisk og hermeneutisk“.

33. Jf. S.E. Fowl and L.G. Jones, Reading in Communion, s. 4.

34. Jf. S.E. Fowl and L.G. Jones, Reading in Communion, s. 13 og s. 17. I overensstemmelse med de nye litterære metoder understreger forfatterne også vanskeligheden ved at finde frem til den „oprindelige“ mening.

35. Jf. V.P. Furnish, The Love Command, s. 214.

36. V.P. Furnish, The Moral Teaching of Paul, s. 28.

37. L.W. Countryman gør opmærksom på, at „… one of the primary contributions which Scripture makes to the work of the Spirit in the life of the Christian community is that it stands outside our present and therefore prevents us from reading our contemporary world as an inevitability“ (L.W. Countryman, Dirt, Greed and Sex, s. 237).

38. Se også K. Berger, Hermeneutik des Neuen Testaments, s. 125-143.

39. K. Berger, Hermeneutik des Neuen Testaments, s. 138, peger her på en forskel mellem Gadamer og Ricoeur. Mens førstnævnte tenderer imod at se fremmedheden som et problem, er det hos sidstnævnte en udfordring til en dybere forståelse. J.- O. Henriksen („Om å arbeide med moraltradisjoner i Bibelen“, s. 228-230) pointerer på lignende måde nødvendigheden af hermeneutiske kontrastperspektiver. I sin integrationshermeneutik overser Gadamer, at dét fra teksten, som umiddelbart kan synes let at integrere i vores virkelighed, kan vise sig ikke at være det efter et grundigere historisk arbejde.

40. Om eksistential etik se også 2. del, 1.

41. C. Mesters, „The Use of the Bible“, s. 122.

42. H.-G. Gadamer, Wahrheit und Methode. Se endvidere J. Nissen, „Mødet mellem Bibelen og nutidens mennesker“, s. 48-49.

43. Med inspiration fra bl.a. P. Ricoeur udfolder McDonald det i tre faser: „fusion“, „distance“ og „communion“. Om sidste fase hedder det: „The goal is the communion of horizons. If at the outset I was the object of a subject (my cultural heritage) and in revolt, I become a subject with an object (the text), now in the communion of horizons I am both the subject and object of the text and the subject and object of my own self-reflection“ (J.I.H. McDonald, Biblical Interpretation and Christian Ethics, s. 210).

44. Jf. W. Wink, Bibelauslegung als Interaktion.

45. Jf. H.K. Berg, Grundriss der Bibeldidaktik, s. 152-153; J. Nissen, „Mødet mellem Bibelen og nutidens mennesker“, s. 82-83. Se også de hermeneutiske overvejelser i forbindelse med emnet „Kvinde og mand“ (1. del, kap. 4).

46. En mere udførlig redegørelse i min artikel, „Tekst og kontekst“.

47. E. Baasland, Ordet fanger, s. 115, påpeger, at den kristne kirke står over for en dobbelt opgave: At tolke Bibelen inden for sin kontekst og at tolke vores egen kontekst. Denne dobbelte opgave kan kaldes „kontekstualisering“.

48. Jf. D. Sölle, Gott denken, s. 54.

49. Og i begge kontekster bør virkeligheden ses „med Jesu øjne“, dvs. hvad det indebærer at se tingene fra ofrenes perspektiv; jf. D. Sölle, Gott denken, s. 54-55. Om valg af det grundlæggende perspektiv se også 3. del.

50. En undtagelse er her emnet „homoseksualitet“; se 1. del, kap. 5.

51. Flere af disse emner har jeg behandlet i andre sammenhænge. Her skal især nævnes de to bøger, Arbejdets ansigter (1996), og For menneskets skyld (1991). Om børn se bl.a. artiklen, „Barn og Barnlighed. Teologiske overvejelser ud fra Det nye Testamente“, i Førskolebørn og religion (Folkekirkens Pædagogiske Institut), Løgumkloster 1999, s. 9-21. Om diakoni se bl.a. artiklen, „Bibelske og aktuelle perspektiver på diakoni“ i Diakonbladet, 33 (1997), no. 1, s. 7-10 og no. 2, s. 8-10.