Читать книгу Bibel og etik - Johannes Nissen - Страница 8

I mødet mellem eksegese og etik står vi over for det grundlæggende spørgsmål, om den bibelske etik – dvs. gammel- og nytestamentlig etik²⁴ – overhovedet kan bidrage til begrundelse af en nutidig (forpligtende) etik.

Svaret er positivt, hvis udgangspunktet er biblicistisk. I så fald opfattes Bibelen som Guds inspirerede ord, og den verbalt inspirerede tekst giver nogle tidløse, almen gyldige normer, der kan bringes i anvendelse på nutidig etik.

I modsætning hertil synes den historisk-kritiske bibeltolkning at relativere de bibelske normers tidløse gyldighed. Bibelen rummer mange etiske holdninger. Den udtrykker med andre ord en etisk pluralisme. Det afgørende spørgsmål lyder derfor: Findes der en rød tråd eller en saglig midte i de bibelske teksters etiske mangfoldighed? Eller legitimerer den bibelske etik pluralisme og subjektiv vilkårlighed, når man påberåber sig Skriftens autoritet?²⁵

I den forbindelse er det vigtigt at sondre mellem bibelsk etik og kristen etik. Sondringen er en nødvendig konsekvens af en historisk forståelse af Bibelen. En kristen etik er ikke det samme som en bibelsk etik, fordi sidstnævnte i vid udstrækning er situationsbestemt, og en kristen etik kan ikke reduceres til en situationsetik.²⁶

Men en sådan sondring indebærer også, at den bibelske etik har en kritisk funktion, som ikke kan opgives. „Da“-tolkningen må ses som kritisk korrektiv til „nu“-tolkningen.²⁷

Når bibelsk etik og kristen etik ikke uden videre er sammenfaldende, er det nødvendigt med nogle overvejelser over, hvordan man kommer fra Bibelen til nutiden. Vi må med andre ord spørge, hvordan og med hvilken begrundelse vi trækker bibelmaterialet ind i etikken. Er Ny Testamentes etiske udsagn kun af historisk interesse? Kan de overhovedet være bindende for nutidens kristne? Og hvis de er bindende: Hvordan kan vi så anvende dem i dag?

Bogen som helhed er et forsøg på at besvare disse spørgsmål. I sidste del af dette indledende afsnit skal jeg dog give en foreløbig præsentation af problemstillingen ved at fremlægge nogle principielle overvejelser vedrørende forholdet mellem hermeneutik og etik.