Читать книгу Bibel og etik - Johannes Nissen - Страница 7

Ofte finder man inden for teologien en klar opdeling mellem historikerens og teologens opgave. Således sondrer K. Stendahl i en berømt artikel mellem de to opgaver:²² den eksegetiske (deskriptive) opgave, som består i at finde ud af, hvad teksten betød („what it meant“), og den teologiske opgave, som er at vise, hvad den betyder („what it means“). Stendahl anser det for en gensidig fordel, hvis de to parter respekterer denne sondring med omtanke.

Men en sådan tilgang støder på indvendinger. For det første opmuntrer den historikeren til at nøjes med at undersøge tekstens særlige karakter og afholde sig fra at gå for hurtigt til teologiske konklusioner. For det andet findes der næppe nogen historisk forskning, som er „objektiv“ i nogen absolut forstand.²³

Efter mit skøn er det hverken ønskeligt eller muligt at holde det deskriptive og det normative skarpt adskilt. For det første læses teksten altid ud fra et bestemt ståsted. I den forstand kan man som allerede nævnt ikke opnå en neutral deskriptiv analyse af tekstmaterialet.

For det andet vil en deskriptiv fremstilling af den nytestamentlige etik vise en stor mangfoldighed af etiske meninger og holdninger. Det fremkalder en række spørgsmål, bl.a.: Hvad skal gælde som normativt i det bibelske materiale? Er det muligt at sondre mellem forpligtende og ikke-forpligtende synspunkter? Efter hvilke kriterier skal en eventuel udvælgelse foretages? Findes der en etisk kanon i kanon? Hvad gør fortolkeren i tilfælde af en værdikonflikt, dvs. en uoverensstemmelse mellem de etiske synspunkter, der kommer til udtryk i de forskellige skrifter? Hvilken moralsk autoritet har Skriften i dag?